sanneb_tulipan

4. august 2005

Hækledims in action

Så er hækledimsen skruet sammen og påmonteret Fru B.
Hhhmmm, jeg er vist kun semi-tilfreds, tror den kommer til at kræve en smule tilvænning :-I
Den blev liiiige det bredeste i taljen, hvilket jo ikke kan undgåes når man hækler en firkant, der primært skal kunne nå rundt om frontpartiet uden at sømmene vrider sig i smerter.
Halsudskæringen blev også lidt vel rigelig, synes det ser hammergodt ud (på andre) når blusen sådan lidt nonchalant (staves det sådan?) falder ned over den ene skulder. Havde ikke inde i overvejelserne hvor vanvittig man bliver af hele tiden at hive skidtet op fordi det føles som om det hele rasler ned.
Nå, nu ikke så sur Sanne B., det er en pæn farve og jeg fik lært at hækle efter diagram, en opdagelse der i min verden næsten er at sidestille med at kunne gå på vandet.

På min to-do står der nu Christels trøje, alt var linet op - vil strikke den i en lidt tyk mohair fra lageret, men ak og ve; ifølge mine beregninger skal jeg bruge 6,3 nøgle og jeg har kun 5! Øv, nu må jeg vente på at Ditte returnerer til hovedøen (hun er på ferie i Krøllebølleland), hun købte nemlig det samme mohair samtidig som jeg. Måske kunne jeg være heldig at hun har noget tilovers.

Eris skal vente til jeg har fundet det helt perfekte garn.

Rasmilla Hættetrøje er eget design, pt kun på blokken og i mit hoved. Hér venter jeg på at garnet (fv 1654) kommer hjem til butikken.

Nu er der vist snart ikke nogen vej udenom, den forbaskede sommer-ufo truer i horisonten.
Tjjjaaaa, eller også kunne man jo lige smide et par Mariehønesokker på pindene....(hvem sagde overspringshandling?)

3 Comments:

At 04 august, 2005 14:31, Blogger Vivian said...

Den er go' med dig, ynk-ynk, den er bare kanon-flot den hækledims, i ser brandgodt ud sammen !!!

KH Vivian

 
At 04 august, 2005 23:05, Anonymous Anonym said...

Du kan sige lige, hvad du vil - jeg kan altså godt lide din hækledims. Min motorik og hæklenåle er ikke kompatible, så jeg er DYBT imponeret....

KH Tina

PS Miss Sanne - erkend din orange æra er ovre og hiv skidtet op. Jeg er sikker på, du vil have det meget bedre bagefter (jeg har nemlig lige gjort det samme med et sjal, som jeg har kredset om et stykke tid - for endelig at erkende det altså ikke duede. Det var en hel lettelse at få det væk)

 
At 05 august, 2005 13:23, Anonymous Anonym said...

Måske er det posituren, måske er det kameraet...men den sidder altså SÅ godt på dig! Og farven er super til dig...FLOT, Sanne, min telefonmus(e)! *fnis*

 

Send en kommentar

<< Home