Jeg overlevede...
Og jeg fik ovenikøbet strikket!
I dag har vi holdt børnefødselsdag for Rasmus der blev 8 år i onsdags. Heldigvis er vi så priviligerede at vores nabo arbejder i en børnehave vi kan låne til sådanne begivenheder, så hjemmet er blevet forskånet i denne omgang.
Drengene artede sig i overmåde grad, så jeg sad i solen hele eftermiddagen og strikkede på et Rasmilla-sjal til butikken. Garnet er Superkid mohair fra Hjertegarn og det er kommet hjem i de øøøøøndigste farver. Jeg strikker bare derudaf, så må vi se hvad det ender med.
Denne gave er til Bebiane i min fødselsdagsgruppe. Tsk tsk, dumme Sanne, det er i dag Bebiane har fødselsdag, så hvad laver hendes gave her på Amager ?? Jo jeg skulle have sendt den afsted i torsdags, men dér blev jeg jo syg, og lå på langs i divaneseren. Fredag ligeså, og lørdag passede jeg i butikken i hele posthusets åbningstid. Jaja vejen til helvede er belagt med dårlige undskyldninger, Bebiane har fået en tillykke-mail og jeg skynder mig på posthuset i morgen.









3 Comments:
Nåå Sanne
Det var godt at du er kommet ovenpå igen. Hvor ser det flot og fnuglet ud det Rasmilla sjal.
KH Lise
Godt du er på banen igen Sanne B. !
Dét sjal tegner til at blive SÅ smukt !!
KH Viv
Jeg er glad for at høre, du overlevede ;o) Jeg glæder mig til at se, hvad du finder på med sjalet - det er en rigtig sød farve.
KH Tina
Send en kommentar
<< Home