Intet er umuligt for den der bærer viljen i hjertet...

...., eller er det?
Her skorter det ikke hverken på god vilje eller stædighed, og jeg VIL virkelig gerne, alligevel er jeg snart tilbøjelig til at sige at flerfarve-strik og Sanne B er to uforenlige størrelser.

Jeg er jo ellers godt i gang med en copycat-Odd Molly-look-a-alike, hvilket gik meget lige indtil bærestykket og flerfarvestrikken. Havde ellers allieret mig med med en "Lille Hjælper", en slags plastic-fingerduttelut der holder styr på alle trådene, helt genialt (på retpindene altså), men alligevel er det lykkedes mig at stramme trådene bag på arbejdet for meget. Strikkede lidt mere, hev og sled for at se om ikke jeg kunne trække bærestykket glat. Nej, det går ikke. Bliver altså ikke helt som jeg gerne vil have det.

Har været 2 dage om at strikke det lille stykke mønster der kan ses på billedet, er totalt lam i begge arme, har en knaldende spændingshovedpine og krampe i tungen af at holde den helt oppe i mundvigen af bar koncentration.
For s.... og h.......! Det kan s.. da ikke passe at det er så svært!! Alle andre spurter derudaf med Fair Isle-, islandsk-, norsk-, væve-, bohus- og jeg ska' gi' dig ska' jeg! Bare ikke mig. Plejer ellers at prale af at jeg kan strikke alt, det drejer sig jo i bund og grund om ret og vrang og til nød en gang simpel matematik, men jeg må snart indse at jeg har min begrænsning. Eller har jeg?
Bloody Hell! Gu' vil jeg ej ha' en begrænsning! Jeg VIL!
Nå, lidt sent at blive helt eksalteret, nu har jeg jo hylet det hele op (hvilket OGSÅ tog en krig med al den viklen tråde rundt om hinanden), helt ned til hvor bærestykket samles. Og jeg har besluttet (næsten) at stykket skal strikkes i striber med hulmønster (der var de striber igen, hvad er der med dem??). Måske skulle jeg bare lægge hele molevitten tilbage i kurven og tage det med på weekend, hvor jeg skal tilbringe lidt tid med de dejligste eksperter udi flerfarvestrik. Vi skal herhen: