Om´er x 2

Jeg havde jo lovet billeder af færdige projekter. Det bliver så not in this lifetime, kan jeg så oplyse.
Æv! Ævævævævævæv!! Triple-æv. Gange 8.
HVORNÅR ender jeg med at strikke noget jeg faktisk kan passe? Hvor er det træls. Måske ville det hjælpe hvis jeg og min krop havde EU-standardiserede mål, men det har vi ikke.
Seyfarth-toppen, er i og for sig ok. Men der er lige et issue omkring ærmegabene. De og ærmerne sidder bare ikke helt i top. Og så er den en smule for lang, men detg kan måske klares i en vask. Og kanten blev heller ikke helt god. Lige nu ligger den i vaskerummet…, måske en dag ender det med at jeg vasker den og giver den en chance.
Én der ikke får en chance er eks-copycat’en. Den sidder fantastisk(!) set forfra. Lige tilpas lang, hulmønster i kant og på ærmer er lige i øjet. Sidder som støbt, både om talje og barm. Stod og nød både den og min succes foran spejlet, ovenud tilfreds med egne evner. Lige indtil jeg skulle lave det obligatoriske check af bagperronen. Ligner f….. Dronning Ingrid! Hvem har fundet på at der skal være så mange masker på ryggen af det rundstrikkede bærestykke? Jeg får en gigantisk pukkelryg. Ligner s.. en hval. Der er no mercy – dette bliver et stykke hjemmestrik der ikke engang vil finde anvendelse i haven. Never ever. Ud med den. Og det i en farlig fart!
Er nu nået et punkt hvor jeg ikke tør prøve hæklejakken. Går lige og samler mod.

Imens strikker jeg på prinsesvøb vol. 9.
Og ikke en ord fra nogen om min mentale tilstand tak! Der er dog en lille variation over temaet, denne gang strikker jeg det i Merci og jeg må sige at, det bliver godt. Det bliver lidt mere kniplingsagtigt end når det bliver strikket i Trunte, som jeg ellers plejer.

Heldigvis har de foregående fiaskoer ikke skræmt min nyfundne strikkelyst væk igen. Jeg skal lige love for at blokeringen er forsvundet som dug for solen. Mangler kun ca. 25 spidser på svøbet, før jeg må gå i gang med Voilet fra Amimono og Pile fra Isager.
Violet kender de fleste (og jeg har prøvet den. Meget mod mine principper, måtte jeg i Uldstedet, dér havde de nemlig en opstrikket model. Må give strikkebloggere over det ganske land fuldstændigt ret. Den sidder fabelagtigt, også selvom man er en smule rund i det). Med Pile må jeg tage chancen.

Historien om bestillingen af det kit, er en helt anden historie. Måske får I den en dag, når jeg alligevel er i dårligt humør.