Se hvad der hænger på mit køleskab....

Og hvorfor hænger der så et målebånd???
Det er fordi, der i dag er nøjagtig én måned til årets Webstrik-festival løber af stablen i Silkeborg.
Behøver jeg at sige at jeg glæder mig for vildt?
Selvfølgelig både til at strikke uhæmmet i 3 dage uden forstyrrende elementer så som vasketøj, indkøb, mand og børn etc, men også til at se mange af de strikkepiger jeg kun kender via internettet og som jeg aldrig har set "in real life". Hvilket bringer mig til en betragtning om at man aldrig skal sige aldrig (lad for gud skyld være med det). Det er nok ikke mere end 1½ år siden at jeg hårdnakket bedyrede at jeg ALDRIG ville kunne få internet/chat-venner, hvad f.... skulle man snakke med dem om, fremmede mennesker rager mig en høstblomst etc etc.
Tja hvad skal jeg sige....? Jeg må tage mine ord i mig igen. For jeg HAR fået internetveninder, nogle rigtigt dejlige nogle endda, og jeg HAR lært en masse fremmede mennesker at kende, og nu er de ikke fremmede mere, OG det rager mig i allerhøjeste grad om de har det godt, og hvad de går og laver. Og jeg har fundet ud af at en hverdag uden dem er kedelig.
Og det er derfor jeg nu skal starte de næste 30 morgener med at klippe 1 cm af mit målebånd, og glæde mig mere og mere for hver dag der går, for så er jeg tættere på den 7. oktober hvor jeg skal se og gense alle de dejlige strikketosser.