Man får de ømmeste fødder....
...og ditto bankkonto, af at tilbringe 4 dage i Paris!
Camilla beskrev det meget rammende; "Mor jeg har det som nogle af mine gamle Barbie-dukker"...., på mit ansigtsudtryk kunne hun se jeg ikke heeeelt havde fattet meningen, "Ja, altså dem hvor jeg hev benene af".
Øj for en dejlig miniferie, temmelig stressende, men alligevel dejlig. Og så har jeg gjort en erfaring jeg ikke troede mulig; man kan få så ømme ben og fødder at man ikke kan strikke!! Vi var på farten fra tidlig morgen til sen aften, hvor vi nærmest faldt bevidstløse om på hotelværelset, mættede af indtryk. Og Paris er uden tvivl den storby med flest trapper!!
Inden vi rejste havde jeg i et svagt øjeblik lovet Rasmus, at hans trøje ville være klar til at komme med, ergo sad den altopofrende moder og monterede snoningstrøje til kl. halvto om natten. Den samme nat hvor hele familien skulle op kl. 4 for at nå den tidlige morgenflyver!
Her er beviset:

Hætten blev lidt for lille (og eftersom jeg ikke gider pille det hele op for at strikke den længere, er den blevet nedgraderet til blot at være pynt), og striberne vender forkert! Mens jeg strikkede havde jeg ikke et øjeblik overvejet at tyngdepunktet i trøjen visuelt set, ligger helt forkert når den bredeste stribe er øverst i stedet for nederst. Dét ved jeg så nu! Selvom jeg har det helt umådeligt svært med ting der ikke helt harmonerer, har jeg besluttet at den må blive som den er. Modtageren er heldigvis glad og fuldstændigt ligeglad med tyngdepunkter og visuelle udtryk.









6 Comments:
Hej Sanne.
Det lyder temmelig bekendt med de ømme fødder osv. Men dejligt er der jo dernede. Fik du besøgt nogle garnbutikker?
KH Dorte B
Paris - ikke et eneste misundeligt ord skal du høre her fra......!!
Trøjen en da blevet rigtig god - lyseblå er bare en lækker farve til de lyshårede drenge.
Nå det er derfor du har været tavs...for pokker kvinde, hvem der bare havde været i Paris :o)
Og sikke en lækker trøje...men jeg elsker jo også lyseblå, så det med hætten og striberne der vender forkert, skal du ikke høre noget for herfra :o)
Velkommen hjem :o)
Knus fra Randi
Den knægt er da bare for køn !! Og hættetrøjen er da heller ikke så ringe endda - den er da ski' flot.
KH Tina
Sanne for fa'en, kan du ikke holde ham Rasmus hen med snak indtil Gry-modellen er blevet giftemoden ???
;-))
knus viv
hej Sanne
Nøøøj for en lækker unge! og trøjen er da også pæn!
KH
marianne
Send en kommentar
<< Home