En lille ny i familien

Vi har fået en lille ny i familien. En lille ny bil altså.
Selvom jeg er vild med min lille rappe bil, gav det alligevel et stik i hjertet da de kørte væk med den gamle blå flyder. Lidt a la når man står hos dyrlægen og siger farvel til et gammelt elsket kæledyr. Ok, jeg tudede ikke da den gamle blå forsvandt i horisonten, men det var lige før..., i vores familie har vi et meget personligt forhold til vores biler.
Og lad mig bare indrømme det; jeg elsker dem, bilerne altså! Jeg taler glad og gerne (og længe) med om motorstørrelser, udstyrspakker, akselafstand mv. Tag mig med til en biludstilling og lad mig sidde i de nyeste hippe udstillingsmodeller, vend ryggen til så jeg kan trykke på alle knapperne og få det hele til at lyse og blinke, så er jeg kisteglad.

Det må være en gammel skade fra min skoletid, hvor jeg altid hang ud med drengene og gjorde som dem. Det eneste jeg vist holdt mig fra var længdetisnings- og bøvsekonkurrencer. Ikke fordi jeg ikke gad, men mere fordi jeg altid var ved at kaste op hvis jeg skulle bøvse på kommando. Ikke særligt ladylike når jeg lige tænker efter....

Nå, næste post skal nok indeholde lidt strikrelateret stof, lidt om salg fra overskudslageret i kælderen, og nok også lidt om dogmestrik...