Pphhffuuuiiii.... pphhffuuuuuuiii (lyd af støvklud i heftig aktivitet).
Goddaw igen.
Her trænger vist til en omgang afstøvning. Det er jo ikke fordi jeg overrender cyberspace, det er vist efter devisen; lidt men godt.... Faktisk blogger jeg så sjældent at jeg endnu ikke (7-9-13) har oplevet at blogger har spillet kostbar med billedupload etc, som flere andre til tider klager over.
Sad faktisk lige og tænkte på noget efter at have læst Anne's indlæg om Noa's værelse. Mon det har noget at gøre med mit "nye look", at jeg blogger sjældnere og sjældnere? Efter jeg skiftede farve er jeg jo gået næsten i stå. For det er jo ikke fordi jeg ikke har noget at berette, faktisk tænker jeg flere gange om dagen, "at det her må jeg skrive på bloggen", ind imellem tænker jeg også hele indlæg klar til indskrivning, det kommer bare ikke liiiiige det sidste stykke ud over rampen.
Pt. er jeg heller ikke nedlagt af hverdagens stress og jag. Stress er jo så moderne for tiden, og selvom jeg aldrig har været ramt i en grad, så jeg nærmede mig nedsmeltning, så har jeg alligevel gennemtænkt arbejdsgange, hverdagsliv, mængden af planlagte arrangementer etc etc. Jeg har ryddet ud i overflødighederne og synes selv at jeg nu lever et temmeligt ustresset liv, så det er heller ikke det der er årsagen til mit blogfravær.
Hmmm - gruble gruble...., måske er det tilstedeværelsen af et umiskendeligt lilla anstrøg i mit nye logo? Måske skal der noget mere fengshui indover?
I øvrigt, tak for alle jeres søde kommentarer til vores lille hus på Drakaberga. Flere har spurgt om hvor det ligger, så her er lidt fakta:
Huset ligger 1 km udenfor Glimåkra ca. 150 km fra Malmø (som flere kender i forbindelse med det svenske vævestolsmuseum og vævedagene i Glimåkra). Området hedder Drakaberga (Dragebjerget) og på den anden side af vejen ligger Troldebakkerne og Troldeskovene, lyder det ikke skønt? Der findes faktisk en del gamle overleverede sagn om byen og området omkring den, bl.a. den skønneste lille fortælling om den (selvfølgelig) rare drage der boede i en hule på Dragebjerget og det lille røde hus ved Dragebjergets fod.
Sagnene er samlet og genfortalt i denne lille bog der hedder "Sagan om Glimåkra", med sødesøde illustrationer, - tegnet og malet af vores svenske nabo. Totalt pudsigt!Med tiden vil vi leje huset ud, men her i starten har vi travlt med at gøre det til vores, og sætte vores eget præg. Jeg lover der følger flere billeder, skal lige huske at have digi-cam'en med derop.
Og strikket får jeg da også. Pønser på en lille billedkavalkade når jeg kan få taget dagslysbilleder i weekenden. Nogle projekter er allerede flyttet hjemmefra, men jeg kan da lige liste op hvad der er blevet begået siden sidst:
Prinsesvøb vol. 5 (!!!), til en kollega's søsters veninde. Hvor langt ud kan man komme?
Garnstudiotrøje i Pimabomuld - den blev bare HOTHOTHOTHOT ! Tænk, jeg har strikket noget jeg faktisk kan passe. Waauuv. Og Pima'en kan virkelig anbefales, meget skøn at strikke med. Selvfølgelig en bomuld der klart ligger til den dyre side, men den er det værd.
Endnu en Ingelise-sjælevarmer i sort mohair (note to self: Dét gør jeg ALDRIG mere). Strikkede som en sindssyg for at få den færdig til et stort kundearrangement. Endte selvfølgelig med at jeg ikke gad at have den på alligevel - typisk mig!
Endnu et påfuglehalstørklæde ( i Uru-merino) med "blingbling" glimmerkant til min veninde.
En hemmelighed (det er jo ved at være sæson for dem...)
Sokker, men de tæller jo egentlig ikke.
Nå, men I'll be back - someday!









9 Comments:
Heeiiiiiiii, Sanne! Hvor skønt at høre fra dig!! Du har jo en masse skønt at fortælle.
Det MÅ være farverne - tilbage til turkis! (det er nu også en skøn farve).
Dit svenske paradis lyder bare SÅ fedt!!! Drakaberga - er det i øvrigt ikke der Jens Jørgen Thorsen m. fl. kunstnere holdt til? Jeg glæder mig til at høre mere om den skønne hytte!
Stort knus,
Britt
Hov, der er liv, hurra!! Ja, du må ud i alle hjørnerne med en renselseskrystal, husk at åbne et vindue så al den dårlige energi fiser ud og blogmogien bliver større ;o)
Hvor jeg glæder mig til at se billeder fra det svenske, det hus er bare så smukt!
kh Linda
Good to have you back!
Glæder mig til at se en billedkavalkade - prinsesvøb nr. 5?!! Jeg er dybt imponeret, kæmper lige nu en indædt kamp med mit nr. 2 den yderste kant er bare SÅÅÅÅ lang.
Kh. Helle
Hej Sanne.
Dejligt at høre lidt nyt fra dig, og tak for tippet til kanten på stolen :-)
Hav det rigtig godt.
Knus fra
Dorthe
Heeeyyy - har jeg ikke set dig før!?!?!? ;-))
Viv
Send lige den støvklud denne vej - den lyder over-effektiv....
Hvor er det fantastisk med et hus beliggende på en egn med så mange historier....
KH Tina
Hey, der er du jo! Rart med liv på bloggen selvom jeg jo godt ved, at du er der. Knus i lange baner
Jubii så er du der igen.
Det er så dejligt at høre fra dig...
Jamen hej igen og sikken et skønt nabolag huset er i. En væv hører sig jo næsten hjemme i det svenske lysthus Respekt! femte prinsesjal. Må man spørge hvor lang tid det tager?
Send en kommentar
<< Home