Vi bringer en advarsel....

...mod kombinationen meget lille køkken (sådan a la som et mindre kolonihavehuskøkken) og en sygelig trang til at samle på stel og diverse køkkengrej.

Vi spoler lige tilbage..., jeg sidder og nyder en stille kop aftenkaffe på terassen og nyder de nye havemøbler, da meget mærkelig knagelyd lyder fra køkkenet..., Hhmmm. Nå det er sikkert bare katten der mosler rundt. Strikker videre...., mere og højere knagelyd..., mand der går ud i køkkenet......, glas der ryger på gulvet.....,"hvad f..... laver han"......, mere glas på gulvet...., nu højtråbende mand...; KOM HJÆÆLP....... Jeg iler ud, og finder ægtemanden stående og holdende 3 overskabe der hælder faretruende ud fra væggen, med porcelæn, opbevaringsbøtter og diverse kolonialvarer glidende i slowmotion ned af hylderne og ned på gulvet.
I en regn af glasskår pisker jeg rundt og prøver at tømme 3 skabe samtidig. Kan ikke lade sig gøre. Måtte i stedet hjælpe med at holde skabene så de ikke faldt ned i de ting der var reddet ned på køkkenbordet.
Måtte lige til skræk og advarsel, forevige kaos da skabe var endeligt afmonteret (og min blå periode blotlagt).

Ligner en blanding af fejlslagen distriktspsykriati og "Rent hjem". Hold da kaje....Fik reddet det meste af Oldemors fine stel og de fleste af Oldefars gamle glas.

På plussiden: 1) Der var ingen dyr eller børn i køkkenet da alt begyndte at vælte ud. 2) Børnene var ikke alene hjemme. 3) Det skete ikke mens Farmor boede alene i huset under vores ferie. 4) Jeg har fået ryddet op i kolonialafdelingen.

Så til jer der har lidt for meget i skabene ude i de små hjem; Be aware....

Nå, men nu vil jeg bladre lidt i Ikea's køkkenkatalog.