Endnu et dejligt strik-in...
...blev afholdt hos Bente T i Hejninge (ved Slagelse, for os der ikke er så geografi-stærke). Hyggeligt som altid, var det at se garvede (og en enkelt semi-garvet) webstrikkere. Vanen tro blev der strikket og sludresladret til den store guldmedalje og halet lækkert hjemmebag indenbords. Igen er det bevist at det absolut ikke er for langt at køre 2 x 100 km for et godt strik-in.
Desværre fik jeg ikke foreviget Bente's arbejdsværelse (og kald lige det lige et værelse én gang til! Tror det var dobbelt så stort som grundplanet på mit hus!) Jeg siger bare;... hvis jeg var begunstiget med et sådant kreativt værksted blev jeg derinde for altid. Arj ok, måske ville jeg lige kigge ud juleaften.Apropos juleaften, så er vi jo gået ind i den tid, hvor ikke alt på pindene bliver offentliggjort.
Tager dog billeder d kan beskues fra den 25. december. Jeg kan dog røbe så meget at jeg er i gang med et Shetland Shawl = Prinsesvøb. Nøjagtig magen til det Mary havde beviklet den kommende tronfølger med. Til at starte med er det en lille smule trivielt (lutter retstrik er temmeligt dræbende) , men nu varer det ikke længe inden jeg kan gå i krig med kanterne.









2 Comments:
ØV, ØV og atter ØV, hvorfor bor jeg så langt væk, JEG VIL OGSÅ TIL STRIK-INN :-((
Åh, ja jul, det har jeg næsten ikke tid til, mon vi kan udsætte den et par måneder eller tre??
Kh Kirsten
Øv, jeg vil også til strik-in, det lyder så hyggelit. Sådan et arbejdsværelse som Bentes drømmer jeg altså også om, men det sker nok ikke før om laaaang tid.
Ulla
Send en kommentar
<< Home