Sikke en søndag..

Beklager mit sommersentimentale udfald i sidste post. Ak ja, jeg blev helt rørstrømsk ved gennemgangen af alle billederne fra den gamle computer. Nå vi må videre..., sommer bliver det jo nok engang og indtil da kan man kun glæde sig over det regn- og sludfulde vejr, så slipper man for at pudse vinduer.

Toppen fra førnævnte post er endt i NGTBF-bunken. Det er den bunke der rent fysisk ligger længere væk end UFO-bunken. Og hvad er så NGTBF spørger den opmærksomme bloglæser?
Never Going To Be Finished! Og hvorfor så det spørger den stadig opmærksomme bloglæser? Jo altså, jeg havde godt gang i det første ærme, ryg og forstykke var klar, men eftersom ærmerne blev digtet efterhånden, måtte jeg for at sikre den korrekte tilpasning og det rette "look" lige sy stykkerne ordentlig sammen og prøve den på. ......! ....!!!! "#" &¤)W#)=?")¤¤% !!!!!!!
Skal vi så lige blive enige om at enten er opskriftsbilledet ren fake og computermanipulation eller også har madammen anoreksi i 3. grad.
For den fremhæver da i så højeste grad mine kvindelige former, både dem til gården og til gaden! Og så meget behøver de altså ikke at blive fremhævet - jeg så jo helt grotesk ud. Jeg er udemærket godt klar over at badevægts-nålen skrider ca 10-15 streger for langt mod højre, men det er jo ikke noget man behøver at skilte med. Så hele molevitten blev pænt pakket sammen med resten af garnet og smidt på fjernlageret. Måske har jeg en dag tabt mig ned til samme omkreds som en tændstik, måske en dag trevler jeg den op, måske en dag....

Episoden bragte mig hastigt videre til færdiggørelsen af de famøse armvarmere og capén til Camillas konfirmations-outfit. Armhylstrene fik sølvkant på og så fik moderen jo lige den geniale idé at pigebarnet skulle prøve hele ensemblet. En prøvning kræver at ynglet hæver sig op til vertikal position, hvilket åbenbart er så urimeligt et krav at det krævede en del overtalelse. Nå endelig er hun stablet op, kjolen på, hylstre på armene og en halv capé om skuldrene. ....!!........!!!!! "¤)"%("Å?!Å=¤%)??!!!!!!!!
Hvidt er ikke bare hvidt! Hvilket jeg udemærket godt vidste i forvejen, men når jeg nu havde sørget for at få det helt hvide kidmohair hjem, som også ser helt hvidt ud når det ikke ligger i nærheden af en kjole der er så hvid at det skærer i øjnene, og så hvid at den næsten er blå. For s.... og h......!!! Striktilbehøret så bare rigtigt grumset og beskidt ud. Jeg gik til modsat ringhjørne med det samme og regnede på om jeg kunne nå at strikke det hele om i en anden farve på 2 uger- hvilket jeg godt kan! Både yngel og ægtemand ser opgivende ud og antyder at jeg er for detaljefikseret og at farveforskellen ikke betyder noget. Jeg er ikke overbevist, så hele molevitten kommer med ud til min forældre til søndagskaffen, ynglet trækker igen under højlydte protester i outfittet og mormor vurderer. Farveforskellen godkendes også fra den kant.
Hmmmfhmmm. Jeg er stadig ikke overbevist om at jeg kan holde ud at se på det en hel søndag. Det er faktisk kun de godt 30.000 masker i kidmohair på pind 2 der afholder mig fra at strikke det om med det samme. Jeg overvejer stadig mens tiden går og dagen sig nærmer.

Nå ja, og så er jeg blevet 4-memet af Linda. Jeg tænker og vender tilbage.....