sanneb_tulipan

21. marts 2006

Crash test dummie...

Og så så man lige mig...., i frontalt sammenstød med hverdagen! Jeg måtte kravle ud af vraget!!
Sad ellers længe og ventede på lækkernuser brandmand, men han dukkede aldrig op...

Spændende om der stadig hænger læsere på derude eller om jeg er opgivet af masserne. Haaaalllllllooooooooo....?..........aaallllloooooo...?.......lllooooo...?.......ooooooooo? Hhhmmmm, tænkte det nok, stort ekko. Nå det kan jo være at jeg går i nogens bloglines-net.

Mit fravær har ikke udelukkende skyldes almindelig ladhed, men også det totale computersammenbrud på matriklen.
Først ryger min hjemmearbejds-bærbare, til rep med den. Så skrider den private bærbare også i svinget, til rep med den også (og den historie var rigtig grim, den korte version: dyret havde lidt mekaniske småskavanker, manglende taster, løs forbindelse i skærmen og dødt batteri. Da strømforsyningen så også står af må hele baduljen til reparation (hvad har man ellers købt en jävla dyr forsikring for). Nå, men værkstedet melder at alt håb er ude, og totalskader den. Fint nok jeg har en aftale med forretningen hvor den er indleveret at computeren ikke må skrottes før alle data (her snakker vi utallige strikkeopskrifter, hundehvalpe- og feriebilleder, grundejerforeningens regnskaber og budgetter) er brændt ud. Nå men den besked havde værkstedet åbenbart ikke fået, så de huggede den op og smed alle delene i 14 forskellige containere.
Hvis nogle skulle være i tvivl så kan jeg blive rigtig hidsig, jeg har et temperament der er omvendt proportionalt med min højde, sådan rigtig terrier-agtigt! Så jeg blev altså rigtig gal. Helt vildt gal faktisk, helt derude hvor det susede for ørerne og jeg truede manden med at komme og banke ham! Ahemm altså - i telefonen kan han jo heller ikke se hvor lille jeg er vel?
Nå men han blev selvfølgelig ligeså sur på mig, så eder og forbandelser røg gennem fastnettet. Indtil han kom til at indrømme at han hugget pc'en op inden forsikringsselskabet havde lukket sagen og inden jeg havde fået erstatning. Så flinede jeg fuldstændigt! Er I tossede, det var lige til forsiden af BT. Det var så hér jeg truede med Forbrugerrådet, skriftlige klager til hans chef, advokat og retssag og Hells Angels blev vist også lige nævnt. Det hjalp! Efter 1½ uge er det lykkedes dem at finde alle delene til computeren, samle dem og nu er den sendt tilbage til butikken, så i aften skal jeg ud og hente alle filerne. Pyha!
Nå der fik I alligevel den lange version..., nevermind - I må bære over.
Normaltilstande på hjemadressen (i hvert tilfælde hvad angår comutere) er genoprettet, så nu prøver jeg at komme ind i den vante blog-gænge igen.

I mit blogfravær har jeg da fået strikket en smule, se selv:

Prinsesvøb nr. 2 er afleveret til kollegaen. Der var lige nok til et par små babysokker også.
Og Lise, hold nu fast; de er med timeglashæl! Begge to sgu! Arj okay, jeg har snydt med den første for der kom huller, gad ikke strikke om, så jeg syede dem til på bagsiden. Den anden hæl blev noget bedre. Der er afgjort "room for improvement" hvad angår timeglas-teknikken, men jeg agter at blive ved med at øve mig og på babysokker er det lige til at overskue.

Igang er nu prinsesvøb nr. 3 til en kollegas veninde (og så tror jeg skisme heller ikke jeg gider strikke flere af dem foreløbig).


En hæklet bolero til butikken. Ingen billeder, det nåede jeg ikke.



Et KauniCash-sjal til samme butik.



I gang er også en skrå ribting i Hjertegarns Cash. Et effektgarn der ikke umiddelbart er særligt afslappende at arbejde med, men det blive rigtigt godt når det er strikket op.

Forlægget er denne her, men jeg skal have digtet nogle ærmer til den. jeg er først iklædt bare arme når vi er over de 25 grader og så er det afgjort for varmt til at have strik på den i forvejen velpolstrede krop. Så ærmer skal der til.



Armvarmere til konfirmations-outfittet er næsten klar, mangler kun lige den lille hæklede sølvkant.
Capén er efter mange lange overvejelser, endt med at blive ét langt ribstrikket stykke (i dobbelt kidmohair), der så samles med en broche. Har foreløbig strikket næsten en meter, men er løbet tør for garn så jeg er lige sat på standby et par dage indtil det hjemkommer. Billede følger.

8 Comments:

At 21 marts, 2006 14:22, Blogger Linda said...

velkommen tilbage, hvor dejligt at høre fra dig igen. Har da været tit forbi (bloglines er for avanceret, meget sjovere bare at dumpe rundt). Mandlige pc-nørder har godt nok ikke for mange down-to-earth brikker at flytte rundt med. Hr Marsvins pc crashede, da den lokale pcnørd forsøgte at kopiere hans total fyldte harddisk ved at bruge cut-paste. Havde det nu været en kvinde....havde instituttet nok sluppet for at betale "sort boks redning" af 3 års forskningsarbejde. Glæder mig over at du fik ham kanøflet, HA!

kh Linda

 
At 21 marts, 2006 15:41, Blogger Mette G. said...

Jo, jo da - bloglines virker :-)

Tak for en virkelig underholdende fortælling. Jeg er dog godt klar over, at det ikke var sjovt, mens det stod på.

Håber, at det lykkes dig at få alle oplysninger hevet ud af computeren.

Hilsen
Mette G.

 
At 21 marts, 2006 15:46, Anonymous Anonym said...

Fedt at høre fra dig igen. Og tro det eller lad være: jeg var også blevet top-hvidglødende rasende over at miste data og over den manglende forståelse fra teknikeren - ALTSÅ!
Og babysvøbet er øøøøøøndigt - det frister virkelig på dit billede - og det må da være sjovt at strikke, når du ligefrem kaster dig ud i nr 3!
KH Britt

 
At 21 marts, 2006 16:05, Blogger strikkeforsker said...

Velkommen tilbage til blogland.
Avvv for en træls omgang. Mænd og computere er en farlig cocktail ;-)
Og hvorfor de er kendt som det stærke ITkøn er mig en gåde...

 
At 21 marts, 2006 16:18, Anonymous Anonym said...

VELKOMMEN TILBAGE TIL BLOGGEN :o)

Hvor er det godt at se dig online igen...og din historie har inspireret mig til at lave sikkerhedskopi af dokumenter, billeder og især mine milliarder af strikkeopskrifter *lol* Godt du fik givet ham en verbal lussing og fik dine data igen :o)

Mange knus
Randi (stadig i Waterloose)

 
At 22 marts, 2006 12:10, Anonymous Anonym said...

Dejligt at have dig tilbage ! Sikke dog en masse fine ting, du har fået produceret.

Man fatter slet ikke, hvordan fagfolk kan finde på at splitte en computer ad. Det kan da ikke komme som en overraskelse, at der kan ligge noget på den, som folk er interesserede i at få ud.....tumper !!

Vi ses - lige pludselig ;o)

KH Tina

 
At 23 marts, 2006 16:33, Blogger Dorte said...

JU HU ... endelig et indlæg fra din altid velskrivende pen - det er en fornøjelse at læse om dine "oplevelser".
Jeg bruger ikke bloglines - kigger bare jævnligt forbi ... og glædes, når der er nyt fra din front.
Kh Dorte

 
At 30 januar, 2008 21:37, Anonymous Anonym said...

Jeg sidder her og skrald-griner, så ungerne ikke kan forstå, at der ikke er nogle sjove BILLEDER, men "kun" skrift!!!!!

Som du da kan lege med ordene. ELSKER din blog. Den har fået FØRSTE GRAD, og hedder CREME DE LA CREME, hvor kun de udvalgte (GGGG) kan få æren.

Knus Lillian alias supersine669

 

Send en kommentar

<< Home