sanneb_tulipan

28. november 2005

Så springer jeg på igen

Så må det være slut med alt det pauseri, så jeg melder hermed på igen.

Nu er det jo ikke fordi jeg har ligget på det lade lår bare fordi jeg ikke har siddet klinet til skærmen, næ nej - hjemadressen er skam blevet beriget med et splinternyt, 99% færdigt badeværelse og følelsen af igen at bade i eget hjem er ubeskrivelig. Altså lige bortset fra at vi ikke kunne får bruseren til at virke i morges. Den er så fin og fancy at det ikke rækker med en almindelig allround kontoruddannelse og en halv HF til at regne ud hvordan den skal indstilles, så det gjaldt om at springe rundt som en hurtigspolet film for at blive ramt af de sparsomme stråler, den lod småregne ned over kadaveret. Der blev i eftermiddags fluks indkøbt en ny hos Lars Larsen til formedelst en 50'er. Det kan godt være den ikke hedder noget fint, men den virker! Ellers mangler vi kun et par smådimser, lur mig om ikke det er de samme smådimser vi også mangler om 2 år(!)

Ude i blogland har livet heller ikke været kedeligt i mit fravær. Nogle er blevet gravide, nogle er flyttet (altså bare fra en bloghost til en anden), andre er kommet tilbage efter langt tids fravær og atter andre har afholdt julebazar (øv- jeg kunne ikke den weekend - badeværelses-klargøring I ved...).
Og så har jeg jo fået en dejlig dejlig gave fra det høje norske nord. Helene fra min fødselsdagsgruppe har lidt forsinket (men ikke mindre dejligt af den grund) begavet mig med dette:

Det dejligste alpaca, supersej broche og .....hov der mangler noget... Arrrj jeg er afsløret; Helene havde også sendt mig en lækker chokoladejulemand. Han røg i 3 bidder (og så fortæller jeg ikke hvor stor julemanden var, men jeg kaldes ikke Dødens Gab for ingenting). Efter at have indtaget julemanden, fik jeg alligevel lidt dårlig samvittighed, fluks blev papiret glattet ud efter alle kunstens regler, klar til fotografering i dagslys. Ved nærmere eftertanke..., hvorfor ligefrem gemme bevismaterialet, det er da kun at bede om at blive hånet af den hjemkomne familie. Ud til R98 med det. Han så sådan ud. Cirka. Han var jo norsk.

6 Comments:

At 28 november, 2005 20:59, Blogger Linda said...

Åh, du er tilbage!!! Hurra, jeg har savnet dig!
Dødens gab, haha, nu ved jeg hvad vi kan kalde lillemanden, når han nu ikke længere vil kendes ved Nu-Nu (teletubbies madstøvsuger)

knus
Linda

ps - sig til hvis du vil bytte dit lilla alpacca garn :o)

 
At 28 november, 2005 22:22, Anonymous Anonym said...

Halløjsa - dejligt at se dig tilbage.

KH Tina

 
At 29 november, 2005 03:17, Blogger strikkeforsker said...

Velkommen tilbage.
Dødens gab, fniiiis. Mums, lilla alpakka, det ville fint kunne være i min strikkekurv ;-)
Ulla

 
At 29 november, 2005 06:33, Anonymous Anonym said...

HARJ, Sanne - darjligt at se dig igen!! Det var da en gave, der var værd at vente på!! *sagde hun misundeligt*

 
At 29 november, 2005 07:39, Blogger Lene Lind said...

Hej Sanne, dejligt at *se* dig igen, jeg har sgu savnet dig! Lad nu ikke al tiden gå med Alpaccaen, vil da også godt se et billede af dit nye soigneringsgemak.....

 
At 30 november, 2005 09:06, Anonymous Anonym said...

Velkommen tilbage og skønt at læse dine veloplagte ord igen. Jeg har også en rasende fancy bruser som der bare kommer mindre og mindre vand ud af - måske jeg skulle købe en af dem til en 50'er?????
KH Britt

 

Send en kommentar

<< Home