På med svejsebrillerne...
... for hér skinner solen om kap med min nypolerede glorie.
Her følger historien om hvordan et trøjeprojekt kan gå fra nitte til yndlings- på bare en eftermiddag.
Dem der har nærlæst bloggen har set at der under UFO's stod en "skråtstrikket sag - pt. håbløs". Det står der ikke mere, for efter at have fristet en kummerlig og hengemt tilværelse længst væk på fjernlageret i kælderen, blev den umonterede trøje fundet frem og taget i nærmere øjesyn. Havde tænkt over det rigtigt længe, ville egentlig pille op, for den var efterhånden kommet så langt væk fra det den egentlig skulle have endt med at jeg ikke brød mig om den mere... Og hvis jeg havde været klogere havde jeg strikket den på en anden måde fra start af... Og jeg kunne ikke få syet den sammen. Pænt altså. Prøvede med alle mulige sting, også at hækle den sammen, men intet duede. I kælderen røg den! Indtil forleden dag, hvor det slog mig at jeg kunne prøve at sy den sammen med helt almindelige sy-sammen-sting (kan ikke huske hvad de hedder) og så bare gøre det et godt stykke væk fra kanten. Det hjalp. Er du gal hvor det hjalp. Hurtigt så jeg hvor det bar henad - det her ville bare ende lykkeligt og nu er den næsten klar.
Mangler lige at finde på noget på den nederste kant for at give lidt finish og så skal den lige have et par stropper til at sætte den fast i bh-stroppen. Bliver nemlig sindssyg af at den hele tiden sejler ned over skuldrene. Men jeg synes simpelthen at den er lækker, for en gangs skyld er jeg ovenud tilfreds med resultatet. Jeg skammer mig faktisk over at jeg nær havde sat ild til den i arrigskab. Tror jeg vil lave én mere bare i sommerbomuldsversionen. Måske i striber. Elsker jo striber...Bonusinfo: Garnet er Wonderwool herfra.









10 Comments:
Den ser da også lækker ud - flot udskæring !!
Kunne du måske lave sådan en hestetømme-kant forneden ? Har lige glemt, hvad den hedder ... rouleau ?? Sådan en kant som der er på Hanne Falkenbergs Mermaid.
kh Dorte
Se det var en solstrålehistorie, der stråler om kap med solen udenfor (28 C). Hvor er den flot, skriv lige hvordan du fikser det med stropperne.
Det ord, Dorte mangler er vist rouleau kant :-)
Aiijj Sanne det var da godt at du ikke fik smidt den længere væk en kælderen, for den ser da vildt flot ud. Er spændt på hvordan du vil lave kanten forneden.
Knus herfra
Lise
Den er da for lækker! Og så sidder den ret godt på dig, godt den ikke endte som trævl ;o)
kh Linda
ps - er der ikke lidt lilla i dit banner?
Du er for lækker, Sanne! Godt du fik gjort kål på den, så er der vist ingen vej udenom for mig..... knus Mette
Den var da værd at vente på - den er SÅ flot!
Jeg stemmer også på hestetømmekanten.
KH Britt
Det var da godt, du fandt ud af en fiks måde at få den syet sammen på. Det havde været for surt, hvis den havde endt sine dage optrævlingsgarn....Den er bare FLOT.
KH Tina
For du for lækker, lækker, lækker, lææææækkkeeeeer...ahem, ok, nok med Nik og Jay sang, men det er jo sandt så sandt :o) Den trøje sidder jo bare lige som den skal...hvor er det godt den ikke blev en nedstyrtet ufo :o)
Knus
Randi
For pokker da, sikke en sild. Den bluse er vildt flot fra ryggen....ja undskyld, du er da også smart foran.
Kan godt forstå at du stråler.
Kh. Bebiane
men herregud vad fin den tröjan är, var finns mönstret att köpa?
Send en kommentar
<< Home