Succesoplevelse søges
Hvad hulen er der sket? Jeg kan åbenbart ikke finde ud af at strikke mere - alt hvad jeg kommer i nærheden af går helt galt.
Først var der den japanske rib. Dejligt underholdende undervejs, når man lige fratrækker MI's sudokuagtige opskrift og garnoplevelsen (New Clola fra Pulsen). Magen til sejt, stift fedtet stads skal man lede længe efter, men det strikkede bliver fintfint. Bortset fra når jeg forsøger mig....
Nåmenaltså "japaneren" blev færdigjort, smækket sammen og prøvet....#¤"%%!=!!&%#?"!!!!!!! Den er dælme 2 numre for stor! Jeg har s.. da overholdt alle mål og strikkefastheder, strikket den i medium (og jeg er altså ikke nogen sylfide, lad det være sagt med det samme). Hvordan h..... kan den så blive for stor???
Nu er den flyttet hjemmefra, til min gode veninde, hvor den sikkert får et godt hjem.
Efter den fiasko måtte jeg i gang med noget ligeudaflandevejen idiotsikret strik. Raglan til Rasmus efter anvisninger fra Ann Budds ellers udmærkede skema'er i Knitters handy book of sweater patterns.
Åbenbart er der grænser for hvor idiotsikker man kan gøre en opskrift. I hvert tilfælde sidder den helt galt på ungersvenden; for lang + for smal + for små ærmegab + for lange ærmer!!!
F... strikning! - gider snart ikke mere....









7 Comments:
Jamen strikning er da også bare noget overvurderet pladder, kan vi så konstatere, ikk' Sanne *GGGG*
Nå, du kommer dig nok over anti-succes oplevelserne snart, så vi kan få nogle flere kække billeder fra foran spejlet!!!
Knus Viv (som p.t. forresten SLET ikke strikker...)
-glæder mig til søndag!
Sådan noget kommer i stimer....men øv, altså. Hvad med et par sokker? De kan da ikke gå galt ;o))
See you li' om lidt.
KH Tina
Sjovt du nævner størrelsen på den japanske rib. Nu har jeg jo købt garnet til den og har studeret modellen. Nu er jeg i tvivl, om modellen ikke er for kort og bred..... Nu er lysten til at gå i gang med den forduftet lidt! knus Mette
Åååååhhh, en downer! ØV og atter ØV! Jeg har nu også indtryk af at det er en stime-ting. Vil også foreslå sokker...
Blev helt bleg mht Ann Budd bogen - er grundmønstrene helt i skoven....
KH Britt,
der snart kommer anstigende...
Hvor trælst.... ØV, ØV, jeg sidder selv i samme sump :-(
Den størrelse lyder jo helt som en firseragtigt overstørrelse.
Må jeg anbefale Kim Hargreaves opskrifter, sokker eller et simpelt sjal.
Æv Sanne, på med dutten igen, eller hvad med et ganske alm. sjal. Det kan da ikke gå helt galt, eller hva'????
Håber I vil hygge jer på søndag, én anden her skal jo desværre på job, såååhhh!!! Snøft ;-(
KH Lise
Åhr Sanne hvor trælst!
Godt at der snart kommer en horde strikkende kvinder til dig, der forhåbentligt kan inspirere og genoplive glæden ved nørkleriet...
kh Linda
Send en kommentar
<< Home