Tagged
Jeg er blevet tagged af Britt. Synes altså det er sjovt med sådan nogle tags, også selvom jeg er dybt modstander af kædebreve o.lign. Men disse tags og meme'er der engang imellem bølger over blogland er hyggelige. Jeg lærer hver gang noget om den enkelte blogger. Egentlig er det også sjovt at blive tvunget til at tænke lidt over givne emner om sig selv.
Nå her kommer 7'eren. Ridser først lige reglerne op som foreskrevet:
- Link til den der har tagget dig (se ovenfor)
- Fortæl 7 sandheder om dig selv
- Send videre til 7 andre bloggere
- læg en besked i deres blog om at de er tagget
1) Jeg har en skorpion (mit stjernetegn) tatoveret på indersiden af højre håndled.
Den sidder dér, hvor den for evigt skal minde mig om den jeg er, - at jeg skal huske at holde fast i mig selv og min egen mening og mine egne tanker. For mig er skorpionen (både dyret og stjernetegnet) både skræmmende og fascinerende, præcis som livet selv. Der ligger mange tanker og meget symbolik bag min skorpion, den er ikke ”bare” en tatovering.
2) Nu skal man jo passe på hvad man siger (banker lige under bordet), men livet har indtil videre behandlet mig nogenlunde skånsomt. Vist har der været bump på livets stillevej, men jeg har støddæmperne i orden, så jeg klarer altid at komme ud på den gode asfalt igen.
3) Jeg strikker ALDRIG 100% efter opskriften. Laver altid mine egne tilretninger og fortolkninger. Desuden strikker jeg næsten altid en kladde, dvs laver stort set altid flere versioner af den samme model.
4) Jeg tror på sjælens vandring, og at vi alle har været her før og at vi også kommer tilbage efter dette liv. Jeg tror på at de mennesker der omgiver os, har vi med os fra tidligere liv og derfor vil døden aldrig være et definitivt farvel, men snarere en pause indtil vi ses igen.
5) Jeg samler på motto’er og er en sand motto-tyv. Mine pt yndlings er Liselottes ”Hvis livet giver dig citroner, ligger lemonade lige til højrebenet” og Dana’s ”Jeg har teenagere, nu forstår jeg hvorfor nogle dyr æder deres eget afkom”.
6) Hvis ikke det var for min mand, ville jeg bo udelukkende omgivet af containerfund. Elsker gamle udtjente ting, der kan fikses lidt op og få nyt liv.
Hundedrengene får nogle ekstralange gåture de dage hvor der bliver sat ud til storskrald her i kvarteret. Vi kan så vende hjem med en komplet adresseliste og ruteplan hvor der skal afhentes diverse kommoder, havesæt, kurve etc…
7) Jeg kan på ingen måde parallelparkere.
Jeg tagger videre til disse (som sikkert er blevet tagget allerede, men så har jeg da gjort mit): Julie, Jane, Susanne, Helle, Heidi, Tina og Linda T.









6 Comments:
Har set at jeg er blevet tagged.... det er 2. gang og det er dejligt at blive tænkt på, men hvornår og om jeg lige får svaret og tagged videre kan jeg ikke lige svare på. Håber det er ok! :-)
Jeg er vild med din nr 4. Den svarer nogenlunde til det jeg selv går og tror på.
Hyggelig læsning, Sanne - det er jo lige dig!!
Sjovt med skorpionen - både min søster og datter er skorpioner....
KH Britt
Hi hi - er selv skorpion, så det var sjovt at læse. Min ældste datter er også skorpion, så dén energi er mærkbar herhjemme :-)
Containerfund: ja da. Kører pr. princip sjældent med på fyldningspladsen - for når jeg er med, har vi ligeså meget med hjem, som vi afleverede....:-))))
KH Gitte B
Ha-ha....mon ikke Peter hader den storskraldsordning? Kan du ikke gøre dig gode venner med chaufførerne, så de bare læsser udvalgte sager af hos dig ? ;o)
KH Tina
- som i øvrigt også er omgivet af skorpioner. Både min mor, min gamel og Katrine er skorpioner
Hmmm......den der gamel - det er ham GEMALEN, jeg er gift med, jeg tænker på....ha-ha.
KH Tina
Send en kommentar
<< Home