sanneb_tulipan

4. november 2007

Nydelses-søndag

På torsdagens strikkecafé fik jeg et godt tip af Charlotte. Et Amimono-tip. Charlotte kom nemlig lige fra Amimono og havde fået at vide at Helga Isager herself ville være at finde på søndagens salgsalon på Hotel Phønix i Købehavn.
Så jeg stejlede derind og var der 5 minutter efter de åbnede. Havde smugkigget på salonens hjemmeside og havde udover Helgas lille bord også udset mig nogle smykker der skulle kigges nærmere på. De var helt klart i den dyre ende, men noget af det smukkeste jeg har set. Tag et kig på Bentes hjemmeside og drøm selv videre.

Ovre hos Helga fik jeg prøvet Maple og jeg var solgt til stanglakrids lige på stedet, så jeg købte et knitkit. Nej jeg gjorde ej – jeg købte TO! Maple’n og en lille babykjole der hedder Clara. Såaaa nuser. Det er ikke Helga selv der har designet den, derimod én af hendes kunder, derfor kommer den ikke på Amimono’s hjemmeside, men bliver om noget tid sat på ovre på Isager.dk (dér handler jeg jo ikke længere…).

Og så kan det være at jeg fik benene på nakken. Skulle hjem og strikke Maple i en farlig fart. En makrelmad blev indtaget stående ved køkkenbordet, mens te-vandet til min coolmint-te kogte (Det var Linda som introducerede mig til coolmint-te. Er nærmest blevet afhængig). Drønede op og børstede tænder (meget nødvendigt efter makrelmad), fik hurtigt pakket alt ud nede i sofaen, og så: Sæt i gang! Aaaahhhhh.

Sidder nu næsten andægtig og strikker. Maske for maske. Mand og børn er ude af huset så her er helt stille. Ikke engang min yndlings-serie som jeg lige har fået sæson 3 af på dvd må forstyrre. Sidder bare i total stilhed og nyder mit nye strikketøj…Suk!

Sanne B – har midlertidigt opsagt abonnementet på hverdagen.

14 Comments:

At 04 november, 2007 17:39, Blogger strikkeforsker said...

Sikken et rov!
Jeg glæder mig til at se billeder af en færdigstrikket maple, når du engang vender tilbage til virkelighede :-)

Og de smykker er virkelig smukke, måske en dag i en særlig anledning?

 
At 04 november, 2007 19:51, Anonymous Anonym said...

Nej, hvor er du heldig! Den kjole ser godt nok sød ud. Se så at komme i gang så jeg kan se, om "det er noget" med de to modeller, men mon ikke.....?! knus Mette

 
At 04 november, 2007 19:51, Anonymous Anonym said...

Nej, hvor er du heldig! Den kjole ser godt nok sød ud. Se så at komme i gang så jeg kan se, om "det er noget" med de to modeller, men mon ikke.....?! knus Mette

 
At 04 november, 2007 19:51, Anonymous Anonym said...

...ups, jeg stammer vist!

 
At 04 november, 2007 22:17, Anonymous Anonym said...

Hej Sanne,
Ja, bortset fra passagen med makrelmaden lyder det som en dejlig dag!
God strikning,
KH Julie

 
At 04 november, 2007 23:51, Anonymous Anonym said...

Hvor skægt - min Maple er også kommet på pindene denne weekend!
Den kjole ser topsød ud - den glæder jeg mig til at se mere til.
KH Britt

 
At 05 november, 2007 11:18, Blogger Tina Mølgaard Andersen said...

Hej Sanne

Sikke lækre ting du har fået dig, det bliver spændende at se dem færdige.

Jeg så først nu dit indlæg, jeg skrev mig på hos Ålerusen for der var plads, det er jo med at være hurtig her.;o)
Så hvis der er en anden der vil begaves af dig er det helt ok, ellers må vi jo bare begave hinanden.

 
At 05 november, 2007 16:07, Blogger Charlotte kaae said...

Ved du om hun har baby kjolen i butikken, for så må jeg fluks forbi på lørdag.
Og kommer du i verdenskulturcenteret og viser den frem... Ja og strikker selvfølgelig. :)

 
At 05 november, 2007 20:46, Blogger Tina/Chance-strikkeren said...

Øv, jeg kan ikke få lov til at klikke billedet af "Clara" større...måske jeg bare skulle have briller (os, der nærmer os de 40, tsk-tsk).

Sikke et rov ellers. Hvilke farver skal du lave Maple'rne i?

KH Tina

 
At 05 november, 2007 21:38, Blogger Sanne B. said...

Tina -
Jeg nøjedes "bare" med en enkelt Maple i første omgang. I koksgrå. Wauw. DEt andet kit jeg var Clara :-)
Tror ikke det vil hjælpe med briller, trods din "fremskredne" alder (og det kommer fra én der runder i denne uge, craaap!!), for billedet på opskriften er virkeligt lille og mørkt. Lidt synd. Jeg så kjolen strikket op i karrygul. Nøøøøørrjjjjj.
Den er op til str 1½, så mon ikke den kan mases ned over lille Sofie, hun er jo ikke verdens største. Keep an eye on your mailbox....
knus
Sanne

 
At 06 november, 2007 00:10, Blogger Tina/Chance-strikkeren said...

Det er bare mig, der ikke kan læse indenad, sorry. Til gengæld havde jeg styr på det med fødselsdagen - det var derfor, jeg lige skulle "træde" i det ;o))

KH Tina

 
At 06 november, 2007 12:19, Blogger Anne said...

Gi'r du ikke lige et praj, hvis der kommer en anden dag med salgs-salon, det ville være en herlig ting at gæste.

Lækre sager du fik hevet med hjem, du behøver vist ikke længere græde over, at du ikke boede tæt på B.C. :-)

Glæder mig til at følge projekterne på pindene.

Har du meldt dig ind i hverdagen igen, eller sidder du stadig i sofaen?

KH Anne

 
At 09 november, 2007 11:57, Blogger Karen S, Lykkefanten said...

hvorfor skal man også absolut blive ved med det abonnement... hvor afmelder man sig?

Dejligt rov! Ærgeligt at jeg ikke kom derind!

Kh Karen S

 
At 12 november, 2007 23:21, Anonymous Anonym said...

Kæreste Sanne - har nomineret dig - se min blog.
Smil fra Britt

 

Send en kommentar

<< Home