(Her skulle billedet af min award være, men bloggers fotoupload spiller kostbar!)

Jeg har fået en award. En "You make me smile award".
Og så er det at jeg bliver helt vild glad og varm indeni. Fordi nogen synes at det jeg skriver er værd at læse, og måske også en gang i mellem er en lille smule morsomt.
Selvom jeg altid siger til mig selv at jeg blogger for min egen skyld og ikke for andres, så kan jeg jo ikke sige mig fri for at jeg bliver umanerligt glad når kommentarerne popper op og responsen fra nær og fjern tikker ind.
Inden jeg åbnede bloggen gjorde jeg da mine tanker om hvad jeg ville skrive om, og navnligt hvad jeg IKKE vil skrive om. Min målsætning var/er:

• At bloggen skal afspejle mig og den jeg er under parolen; what you see is what you get...
• At jeg skulle vise alt hvad jeg strikker, både WIP's, FO's, UFO's etc etc. Altså jeg ved ikke lige hvad der sker med den målsætning, for jeg får ligesom aldrig taget de dér billeder, og uden billederne er det egentlig ligegyldigt. Hmmmpfff! Må altså arbejde med den del. Det er da virkeligt for dårligt at have en strikkeblog der så at sige aldrig fremviser bare en enkelt tråd garn.
• At den skal være bare minimalt underholdende, og tro mig, jeg behøver sgu ikke engang opfinde mærkværdige og morsomme begivenheder, de sker bare helt af sig selv i mit mærkelige liv.
• At bloggen skal være neutral og apolitisk. Arjjj, det er vist smuttet en enkelt gang, kom vist lidt ud af en tangent vedrørende en adresse på Nørrebro.
• At de trælse ting i livet, ikke kommer til orde hér. Alt forsøges vinklet positivt - præcis som jeg prøver at gøre IRL. Nogen gange smutter det dog. Bloody Hell - indimellem gør mit eller andres liv ondt og man føler trang til at øse det ud over masserne.
• At bloggen skulle fungere som en slags kreativ dagbog. HA !!! Man kan dårligt kalde det en dagbog når indlæggene nogle gange optræder med måneders mellemrum.

Nå, se nu røg jeg af sporet igen. Ville jo egentlig bare sige tak til søde Britt for awarden, jeg er meget beæret. Jeg er ikke den der stikker hovedet i busken og bare smider awarden videre til dem der nu har lyst til at gribe den. Selv om der er mange flere end 4 der gør sig fortjent til You-Make-Me-Smile-award fra mig, så holder jeg mig til reglerne (ellers ikke min stærke side) og overrækker pokalen til: Anne - fordi hendes fantastiske billeder og tanker fra smukke Engesvang gør mig glad, Liselotte - fordi hun gang på gang får mig til både at grine og græde, Susanne - fordi jeg simpelthen kan høre hendes skønne jyske klang i de ord hun skriver, og endelig Charlotte - fordi hjemmestrikkede sokker i ballerina'er er skønt.