Farvel Dankort - R.I.P.
Så skete det også for mig.
Mit dankort er blevet hacket, en eller anden jubelnar har tappet kortoplysningerne og har handlet stort ind på min regning. Fååååårrrrkkkkk!
Scenen fredag eftermiddag:
Ring ring ring (jobtelefonen) -
Hr. B: Jeg sidder lige her med dit kontoudtog...." (oh shit, det skulle han vist helst ikke have set)
Mig: "Jaaaaaaaa.......øøøhhhh......og?"
Hr. B: "Er du klar over at banken har spærret dit kort?"
Mig: "Nææææhhhh, Guuud har de det?" (det var de f..... længe om, meget fleksibel bank jeg har - høhø)
Hr. B: "Siden hvornår er du begyndt at spille på Centrebet? Og ku' du så ikke lige skrue ned for tempoet - der er sguda ingen grund til at fyre 4.000 pisk af på sådan noget l... !!"
Mig: "WHAAAT", Jeg løber - har lige et opkald til banken der skal ordnes....
Hvor er det bare totalt langt ude!!! Ok, jeg handler en del på nettet, og når jeg handler IRL prøver jeg at lade være med at betale med mit kort steder hvor jeg ikke selv har fat i plastic'en hele vejen igennem, men nogen gange bliver jeg jo overrumplet uden kontanter. Aner ikke hvor det kan være gået galt....?
Og én ting er at blive bestjålet i cyberspace, men noget andet er da, idioten har brugt mine surt tjente penge på et spillesite. Mig som aldrig nogensinde har købt så meget som et skrabelod!!
Jeg havde da kunnet forstå det hvis han/hun havde købt garn, eller (strikke)bøger, eller lækre sko!!
Men noget godt er der da kommet ud af det (og det bliver forhåbentligt endnu bedre når/hvis banken dækker mit tab): Jeg har endegyldigt taget beslutningen om at nedlægge konceptet mig+dankort. Det har egentlig altid været en temmelig hasarderet kombination, ikke for sarte sjæle og emsige bankrådgivere.
Sanne B - nu med hævekort og nul overtræk.









13 Comments:
Satans også! Jeg har gudskelov været forskånet, og mit VISA/Dankort har været brugt MANGE mærkelige steder! Det gode ved et hævekort er jo helt klart det ikke-eksisterende overtræk, min bankrådgiver er også yderst fleksibel, og det kan indimellem godt være en smule befordrende for indkøbstrangen ;-)
Glæder mig til snart,
KH Julie
Trælst!
Selv pålidelig steder som Amazon bliver hacket engang imellem. Jeg har haft fornøjelsen af, at en automat i Amsterdam åd mit visakort. Brevet om spærring dukkede op to uger senere. Morale: to plastikkort er nødvendige ;-)
MEEEEN scan lige din computer for spyware, key-loggers og den slags skrammel.
p.s. Er det et tegn, at pop-up reklamen på dit site er "Danish Fashion Factory"?
Øv, hvor er det bare surt og irriterende. Forhåbentlig dækker banken tabet.
Men rart at se du tager det med vanlig humor ;o))
KH Tina
Sikke noget loooort!!! Øv og øv og øv! Måtte lige checke bankudskriften, men desværre, ikke nogen at give skylden for vores overforbrug :o(
kh Linda
For s.... da osse!
Jeg vil undlade at fortælle herren i huset om dine oplevelser. Han får nemlig dårlige nerver og nervøse ticks, når han hører, at jeg har brugt mit kort på nettet. Så nu fortæller jeg det ikke til ham længere og indtil nu er jeg sluppet godt fra det:o)
Håber at dine penge finder hjem igen.
Kh. Helle
Hej Sanne
Talte lige med min bankkyndige ægtefælle, du skal gå i banken og afvise betalingerne på de poster du ikke kan erkende. Du skal underskrive en erklæring og banken skal for at nægte dig dine penge tilbage, kunne bevise at du har båret dig ualmindelig tåbeligt ad (har lagt kort og PIN-kode sammen og nærmest lagt dette på dit skrivebord til offentlig skue) og det kan de ikke i dette tilfælde hvor du har handlet i dog tro over internettet. Banken skal yde dækning. Så du må i banken og holde fast i budskabet. Hvis der er problemer så skriv lige på privaten så stiller jeg om til overekspertisen. Så til alle med plastikpenge... bare køb igennem.
mange hilsner fra Linda
Ups! sidste indlæg var fra
LindaT, kastrup
Christ, en gyser af de temmeligt alvorlige! Håber alt flasker dig!
Knus,
Britt
Arj altså, sidder her og får koldsved over, at jeg lige har høvlet en gang udenlandskøb igennem :-(
Sur røv, Sanne, 4000 er godt nok en pæn portion at miste i et hug, specielt når det er andre, der klare det for en.
Vi fik vores visa hacket i Tyrkiet sidste år, men banken opdagede lynhurtigt at der var underlige transaktioner i Sylvanien (af alle steder?!?!), og spærrede derfor kortet.
Vi kom ikke til at hæfte for de penge...
Pøj pøj med hævekortet, sådan et burde jeg måske også gå over til ;-)
er enig med Linda, du skal i banken og skrive under...jeg prøvede at få hacket mit kort for et par år siden...på kontoudtoget stod..sonofonpartners og der blev hver mandag trukket 499,-..heldigvis fik jeg opdaget det, men først da der var trukket 3 gange...Jeg fik alle penge retur,men måtte lige en tur omkring banken og skrive under...så afsted med dig
hvad nu hvis han også indbetaler gevinsten på din konto???
Dankortet og jeg har også et kærlighedsforhod, som bankrådgiveren ikke er begejstret for:)
Spæn nu i banken og få dine penge igen. Så du kan købe mere isolering. Husk et er snart vinter...
kh hanne s
som gerne vil høre nyt om frøken B:)
Æv. Det lyder altså som en temmelig dårlig oplevelse! Håber at du overlever med hævekortet (er ikke sikker på at jeg ville kunne gøre det...)
Kh Karen S
Hej Sanne,
Jeg tænkte bare sådan på, at hvis én enkelt hacker kunne afhjælpe overtrækket på visa´et, hvad kan en hel hær så ikke udrette på alle lånene ;-) ??
Spøg til side, -håber du får reddet pengene hjem, så julegaverne ikke bliver sløjfet i år!
Send en kommentar
<< Home