Nødvendigheds-strik

Det er sjovt.... I betragtning af hvor meget jeg strikker, både til mig selv og andre, er det beskæmmende at se hvor ringe forfatning mine job-sjaler er i. De er bare usle. Okay, det er også bare ”skuffesjaler”, men de er uundværlige når man arbejder ved vinduespladsen i et gammelt københavnerhus. Det trækker en halv pelikan nogle gange. Og så er det at jeg (og engang imellem frysende kolleger) må trække i et sjal. Og de er altså ynkelige, de er skæve, hullede, fnulrer og jeg ved ikke hvad. Derfor er jeg i gang med at blive opgraderet på sjalsfronten. Første emne på pinden er SuperKarlas ønskekappe fra Karen Noe. I discountversionen med sort/grå/lilla Kauni effekt. Orv mand, den er sjov at strikke. Teknikken er neverkont og diverse hulmønstre. Stærkt vanedannede, må liiiige have en firkant mere, også selvom det er sen aften, så den koster noget på søvnkontoen.


Her i starten er sjalet stadig noget bulet og ujævnt. Ligner mest noget der skal dryptørre med påmonterede dugklemmer, så jeg slipper nok ikke for at blokke det når det er helt færdigt. Noget jeg normalt aldrig gør, synes at det strikkede ”dør” og mister spændingen ved blokning, men i dette tilfælde er det vist nødvendigt. Nå, jeg smutter. Skal lige lave en firkant mere....