sanneb_tulipan

28. februar 2008

Nødvendigheds-strik

Det er sjovt.... I betragtning af hvor meget jeg strikker, både til mig selv og andre, er det beskæmmende at se hvor ringe forfatning mine job-sjaler er i. De er bare usle. Okay, det er også bare ”skuffesjaler”, men de er uundværlige når man arbejder ved vinduespladsen i et gammelt københavnerhus. Det trækker en halv pelikan nogle gange. Og så er det at jeg (og engang imellem frysende kolleger) må trække i et sjal. Og de er altså ynkelige, de er skæve, hullede, fnulrer og jeg ved ikke hvad. Derfor er jeg i gang med at blive opgraderet på sjalsfronten. Første emne på pinden er SuperKarlas ønskekappe fra Karen Noe. I discountversionen med sort/grå/lilla Kauni effekt. Orv mand, den er sjov at strikke. Teknikken er neverkont og diverse hulmønstre. Stærkt vanedannede, må liiiige have en firkant mere, også selvom det er sen aften, så den koster noget på søvnkontoen.


Her i starten er sjalet stadig noget bulet og ujævnt. Ligner mest noget der skal dryptørre med påmonterede dugklemmer, så jeg slipper nok ikke for at blokke det når det er helt færdigt. Noget jeg normalt aldrig gør, synes at det strikkede ”dør” og mister spændingen ved blokning, men i dette tilfælde er det vist nødvendigt. Nå, jeg smutter. Skal lige lave en firkant mere....

7 Comments:

At 28 februar, 2008 16:02, Anonymous Anonym said...

Yeah - det sjal skal jeg også lave!!
Synes jeg aner en ny yndlingsfarve....høhø...meget smuk!
KH Britt

 
At 28 februar, 2008 18:15, Blogger Made By Dorthe said...

Jeg synes at farverne er super fede - godt valg Sanne :-)
Glæder mig til at se den færdig.
Måske jeg snart skulle begynde at udvide mit valg af sjalsmønstre ;-)
Hyg dig.
Knus fra
Dorthe

 
At 28 februar, 2008 18:43, Anonymous Anonym said...

Glæder mig til at se Super-Sanne! Neverkont; det har jeg aldrig prøvet, flot ser det ud!
KH Julie

 
At 28 februar, 2008 20:32, Blogger Dorte Lyager said...

Orv hvor ser det spændende ud! - gode farver.

 
At 28 februar, 2008 22:19, Blogger LindaT, Kastrup said...

Hej
Ja den har jeg også liggende højt på ønskesedlen. Og garnet ligger klar i skufferne, så er det bare fritiden som udgør en hindring. KH LindaT

 
At 28 februar, 2008 22:23, Blogger strikke_jane said...

Det er bare rigtig hyggestrik, det dersens super-karla. Jeg elsker mit og er sikker på at du også kommer til at elske dit.

 
At 23 marts, 2008 12:24, Blogger Tina said...

WOw hvor bliver det godt :) Og skønne farver!!!

 

Send en kommentar

<< Home