Buttercup

Mit tredje Amimono-projekt blev færdig i går aftes. Og ja, jeg ved s.. ikke rigtigt….
Når jeg tænker på den som en almindelig strikketing, så er den jo næsten ualmindeligt vellykket, men når jeg så samtidig tænker pris, så er det at jeg falder sidelæns om på skjoldet med krampeanfald. Altså, den står i, siger og skriver, 954 gode danske kroner.
Giiiisp !!!!! Det ser slemt ud på skrift.
Og det synes jeg faktisk ikke den er værd. Så er det sagt.
Bevares den er hyggelig og varm og har for det meste også været sjov at strikke, men alligevel…, det er bare for mange penge for en striktrøje.
Nå, men manden købte sig et billardbord fra ham til ham i julegave, og jeg købte så et knitkit svarende til NASA’s halvårsbudget fra mig til mig.

Jeg har dog gjort mig et par erfaringer undervejs; bl.a. ALDRIG mere at blande det afsindigt lækre Isager Alpaca/Virgin Wool med ÅLJ-garn. ÅLJ-garnet er et helt almindeligt gennemklassisk uldgarn, kradsende og lidt stridt i det, og det overdøver alpaca’en fuldstændigt. Det er simpelthen så ærgerligt. Hvis det skulle have været helt efter opskriften, skulle jeg sammen med Alpaca/Virgin Wool’en og ÅLJ’en også have haft en tråd Isager Alpaca (den helt tynde), men så ville prisen blive helt astronomisk. Så i stedet for alpaca’en har jeg brugt en tråd NZ Lammeuld fra Nanna. Til gengæld kunne jeg jo godt se i forretningen at det var ved at køre helt af sporet rent økonomisk, så jeg kunne lige så godt fortsætte ud over afgrunden og vælge 4 skønne benknapper. De koster kassen, men er superflotte og specielle. De klæder trøjen godt synes jeg.
Og så skal man holde sig til den oprindelige plan. Selv om jeg prøvede trøjen hos Helga, og vi sammen målte ærmerne til den længde der passede mig bedst, skulle jeg absolut alligevel liiiiige lave dem 5 cm længere. Ja, nu er de så 5 cm for lange og jeg er nødt til at smøge dem op. Dammit!!

Selve opskriften er en klassisk Helga, med småfejl og uforståeligheder undervejs – jeg er holdt op med at blive irriteret over det, synes næsten de har sin egen charme. Men det er nok fordi jeg nu har snakket med Helga nogle gange, og hun er bare det sødeste menneske, så bærer man over og lever med meget.

Her er vi så, mig og smørblomsten:

Fakta:
Opskrift: Buttercup fra Helga Isager
Garn: Isager Alpaca/Virgin Wool, ÅLJ-garn og NZ Lammeuld.
Pinde: Addi Turbo nr. 7
Rettelser: Jeg har fyldt en side i min notesbog, gider ærligt talt ikke skrive dem alle her. Mail mig hvis du vil gøre brug af dem.
Hot or Not: Det ved jeg ikke rigtigt. Når jeg bare ser den som en almindelig trøje er den smadderhot (i mere end én forstand), men når jeg sammenligner med prisen er den NOT.

Jeg lader mig dog ikke skræmme så let, så de næste Amimono’er er allerede undervejs.
Først skal jeg have mig en Maple mere, garn er allerede indkøbt og klar. Denne gang skal jeg forsøge mig med Tussah silke og Spinni i en fantastisk mørkmørk lilla. Den var også dyr i indkøb (er du gal, han får lov at bøde for det billardbord….), men til gengæld ved jeg at jeg kommer til at bo i den. Min første Maple hænger på mig konstant. Denne gang vil jeg dog gå ned på p4 i stedet for 4½, den blev nemlig lige til den store side sidst.

Wisteria ligger også klar til start. Jeg havde egentlig udset mig en anden hue, en som ville få alle problemer til at forsvinde, gøre mig lykkelig til min dages ende og give mig tynde lår. Men Uldstedet vidste ikke hvilken opskrift den var strikket efter eller hvilket garn der var brugt, ja de var på alle måder lige så hovne og hovskisnovski som de plejer at være derinde. Blev lige igen mindet om at jeg ikke bør frekventere det foretagende igen. Men helt ærligt burde de så ikke tage huen væk fra udstillingsvinduet når de ikke har opskriften? Ja jeg spørger bare?

Oak kunne jeg også godt tænke mig, men den bliver ligeså dyr som Buttercup, så det bliver ikke foreløbig.

Og så kommer Frk. Isager vel snart med en sommerkollektion……


Sanne B – snart med avisrute.