sanneb_tulipan

25. november 2007

Survivor - aka Dronning Ingrid

Der er en ting jeg ikke helt forstår...

Jeg strikker jo ufatteligt meget, hvilket nok ikke har undergået nogens opmærksomhed, men 90% af det jeg laver til mig selv er jeg ikke særligt tilfreds med. Undtagelsen er de ting jeg opgiver undervejs, - som ligger lææænge på den allerbagerste hylde på fjernlageret, eller som balancerer faretruende på kanten af skraldespanden, - som trues med tændvæske og rituel afbrænding, eller som bliver sparket rundt på vaskekældergulvet i halve år.

Pludselig tager f..... ved mig, det kuldsejlede projekt kommer under luppen, der fixes lidt op hist og hér og med en minimal indsats har jeg fået vendt total fiasko til blændende succes.

Sådan er det også gået "Dronning Ingrid"-trøjen. Det var den der lå på kældergulvet. Så fik den et nyt forsøg med flerfarvestrik. Det gik absolut ikke, uagtet at jeg havde alle intentioner om at blive ved til det lykkedes. Men når det tager 2½ time at strikke en vrangpind, så synes jeg at jeg er i min gode ret til at opgive. Så jeg har snydt.
Blomster skulle der på, så dem syede jeg på med maskesting, lidt mille-fleur ind i mellem, lidt pailieter drysset over med løs hånd, et silkebånd, syet på i halskanten, og hægter ned langs forkanten.
Voila! Dronning Ingrid puklen på ryggen er helt væk, et styks true Survivor er klar og JEG ELSKER DEN. Sagt i al ubeskedenhed. Totalt Odd Molly-lookalike, bare ca 1000,- billigere. Og dét er jo noget der dur i min nye dankort-løse tilværelse.

Apropos dankort-løs. Er I klar over hvor mange penge jeg har sparet i denne uge? Bare fordi jeg ikke har noget betalingsplastik og ingen cash i pungen:

Top i Vero Moda kr. 129,-, strømpebukser i boutique Elise kr. 249,-, øjenbrynspincet på Apoteket kr. 94,50, 4 ngl NZ lammeuld kr. 172,-, diverse spotvarer i Netto: anslået kr. 150,-.

Ialt kr. 794,50!!!

Det er simpelthen for sindssygt!!! Jeg ender jo med at blive millionær.

Tak kære dankortsmisbrugersuperhackerjubelnar, fordi du lænsede min konto og åbnede mine øjne for en ny verden der ikke kun består af materielle indkøb.

Gæt hvad ugens mest sagte sætning er:
"Skatter, du bliver nødt til at betale, jeg har jo ikke noget kort og ikke nok kontanter...." (- hæhæ)

12 Comments:

At 25 november, 2007 23:20, Blogger Tina/Chance-strikkeren said...

Ja, der er da ingen grund til at kaste sig ud i 2-farvestrik, når man kan brodere på den måde. Den er bare blevet SÅ sød.

Det var da en smart måde at få andre til at betale på ;o)
KH Tina

 
At 26 november, 2007 00:26, Blogger Beckmann said...

Genial trøje - med eller uden pukkel!
De penge du har sparet, har jeg til gengæld brugt. Fåreavlernes Fedtemarked i Remisen. Lidt for lækkert.

Bare jeg havde sådan et kældergulv!

 
At 26 november, 2007 10:17, Blogger strikke_jane said...

Superflot.... Maskesting, broderi er da også langt langt mere hyggeligt end flerfarvestrik. Sagt af én som har erkendt at hendes liv er for kort til flerfarvestrik... *G*

 
At 26 november, 2007 10:43, Blogger Vivian said...

Wauw - hvis man ser Mærkelig-Molly-agtig ud med dén trøje så er Mærkelig-Molly-looket da lige det man skal styre efter. Den er FLOT!

Det er jo nærmest penge direkte ind på kontoen for dig i din nye DK-kortløse verden! Du bliver ny-rig om ganske kort tid kan JEG da regne mig frem til! ;-)

KH Viv

 
At 26 november, 2007 16:17, Blogger Helle Holst said...

Hold k... hvor er den lækker!
De broderede blomster er også meget pænere end hvis de var strikket. Og så lige lidt mille fleur - se der er det så, at jeg giver op.
Mille fleur og franske knuder det kan virkelig bringe mit p.. i kog:o)

Kh. Helle

 
At 26 november, 2007 19:15, Blogger Gitte said...

Hold da op hvor er den blevet flot! Ligner virkelig ½ million! Kender godt følelsen af at det aldrig lige helt sådan bliver som man troede.............. Hmmm - måske var det en idé - altså den med dankortet!

 
At 27 november, 2007 08:46, Blogger strikkeforsker said...

Meget meget flot og klassisk!
Hmmm Odd Molly lyder som et mærke jeg skal have kigget næmere på, nu vi ikke kan købe Sanne B ;-)

 
At 27 november, 2007 21:49, Blogger Karen S, Lykkefanten said...

Hold da op, hvor er den fiks!!! (og jeg kan altså ikke se, at du har snydt!) ;-)

Det lyder som en vældig god ide at leve uden dankort... jeg kan supplere Heidi i at jeg også har brugt stygt med penge i Remisen i weekenden ;-)

Kh Karen S

 
At 27 november, 2007 23:18, Anonymous Anonym said...

Fantastisk enestående vidunderlig transformation fra dronning Ingrid til denne vildt smukke sag. Godt gået, Sanne!!!!
Knus,
Britt

 
At 29 november, 2007 17:27, Anonymous Anonym said...

Hej Sanne.
Jeg må tilslutte mig alle de andre, den er bare for lækker.
Måske man selv skulle kaste sig ud i maskesting engang man har fået en bluse/trøje færdig at gøre det på.
Vi ses
Susan

 
At 29 november, 2007 20:20, Anonymous Anonym said...

Sanne, den er for skøn! Den gad jeg godt eje. Skønne farver. knus Mette - til lykke med fødselsdagen forresten!

 
At 04 december, 2007 14:00, Blogger hanneb said...

wauw, hvor er den blevet lækker..Og gad vide om man også selv skulle skråtte plastickortet:))
KH Hanne

 

Send en kommentar

<< Home