Man må ofre sig...

... og nogen gange ofrer man sig så elastikken er spændt til det yderste.
Det gør jeg lige nu, altså spænder elastikken og ofrer mig. Helt nøjagtigt 30.360 maskers ofring snakker vi om. I ribstrik! På pind 2! I Superkid Mohair! Og så har vi ikke talt finish'en med, hækling af dippedutter og kanter med sølv og turkis! It sucks!!
Jeg hader Kid Mohair! Det er frygteligt at arbejde med, hvad enten det foregår på pind 2 eller 6 eller hæklenål! Rib er også skrækkeligt, uvist af hvilken årsag, for jeg nyder at strikke ret og har ikke noget særligt imod at strikke vrang, men de to ting sat sammen irriterer mig voldsomt. Virkelig voldsomt! På grænsen til det hysteriske...

De 30.360 masker skulle gerne ende op med at blive til 2 stk. armvarmere til datterbarnets konfirmations-outfit. For at få det overstået hurtigst muligt har jeg sat mig for at strikke 5 cm hver dag, så er der håb om at jeg er klar indenfor de næste par uger, så jeg kan gå videre med en capé til samme begivenhed. Den smasker jeg stadig over, ved ikke liiiiige, hvilken model jeg skal vælge. Datterbarnet er totalt aflang, det kunne ikke rage hende mindre. Stor hjælp! Det er mere den praktiske mor der gør sig bekymringer, mht. bare arme og skuldre den 9. april, Temperaturspændet for den årstid går jo fra noget der ligner -10 - +15 grader.

Kjolen er for resten denne her. Og så kommer vi ikke ind på hvad sådan en sag kostede.
Jeg lukkede øjnene og trykkede "godkend". Og så snakker vi heller ikke om at ynglet slet ikke er kjoletypen, så jeg kan glemme alt om at klippe en halv meter af, omfarve og omsy (haha vi ku´også omskære den), og bruge den som sommerkjole. Men lang hvid kjole SKULLE det være til dagen. Her kunne der slet ikke snakkes praktisk, fornuftigt, økonomisk etc. Jaja, der ofres i det amagerkanske hjem.

Når jeg så ellers har overstået dagens obligatoriske 5 cm kidmohair-tortur, trøstestrikker jeg. På endnu et Prinsesvøb. Jeg ved ikke hvad der er med det svøb, jeg nyder virkelig at lave det, også hér 2. gang. Hver evig eneste maske er en sand fornøjelse. Denne gang er det til en dejlig kollega som langt om længe venter den førstfødte. Hun skal sandelig belemres med et royalt svøb. Og jeg ved hun vil elske det. Hun spurgte nemlig om jeg ville strikke det til hende, 2 dage efter at jeg var gået i gang med det!






Og så lige en fodnote (HAHA, hvor vittigt...) til sidst. Se mine Wild Berries sokker. Dem elsker jeg bare. Den detaljeorienterede læser vil bemærke, at de ikke er ens! Man skal se godt efter for at se det, men de er virkelig ikke ens! Jeg er meget stolt af mig selv, en stor personlig sejr; jeg har overvundet mig selv og min trang til at lave alting 100% magen til. Tror også vi stopper her, dette er absolut maks af hvad jeg kan klare af uenshed. Der er materiale nok i mig til et komplet psykologi-speciale....

Månedens gæst

...kan man vist med rette kalde mig.
Stik mod alle gode intentioner og forsæt om at blogge regelmæssigt er jeg alligevel blevet suget ned i et stort sort bloghul. Ikke fordi jeg ikke har noget at skrive om; jeg har masser af dagligdags trivialiteter at underholde med, heller ikke fordi jeg ikke har tid.., okay jeg har ikke oceaner af tid (hvem har det), men jeg kunne da nok godt presse en halv times blogning ind i programmet i ny og næ. Vejen til helvede er belagt med dårlige undskyldninger så jeg stopper opremsningen nu..., jeg er i gang, godt nok med et billedløst indlæg, gider ikke hente digikam'en, men det må I leve med.
Og hvad har jeg så begået i den måned der er gået? Jeg har i den grad været produktiv, så produktiv at jeg nu befinder mig i en strikkemæssig krise - ved godt hvad jeg skal i gang med/lave færdigt men inspirationen og motivationen mangler, måske fik jeg presset citronen for meget under julegaveproduktionen? Prøv lige at se hvad jeg nåede i perioden fra 1. oktober til 23.12:
2 par sokker til Daddy Cool i fødselsdagsgave
1 Ingelise Sjælevarmer til min mor i fødselsdagsgave
1 par sokker til moderen, også fødselsdagsgave
1 Kauni effektsjal, strikket fra nakken og ned til Svigermekanikken i julegave
I Rasmilla Ponchosjal til fru moderen i julegave
1 Ingelise Sjælevarmer til Svigerinden i julegave
1 par sokker til Svigerinden, også julegave
1 Prinsesvøb til Amager Strik

Jeg må sige at jeg virkelig nød at lave Prinsesvøbet, tror faktisk at det er det strikketøj jeg har nydt mest nogensinde, også selvom jeg vanen tro måtte pille op på halvvejen, da jeg synes det blev strikket for stramt. Heldigvis skal jeg lave et mere til min allerbedste kollega der skal være mor til juli.

Nå, jeg må videre, hvem ved måske skriver jeg igen en af dagene? Så har jeg ikke lovet for meget...