Veninder på foto optagelse
Jeg har haft en fantastisk eftermiddag sammen med bagboen og hendes spejlrefleks-kamera.
Vi har prøvet at holde styr på disse to veninder.....

"Jeg vil ha' de lilla glimmer klipklapper..." - "hvorfor skal hun ha' den lyserøde kjole, den vil jeg ha' "..... ka' man se mine trusser?" "ser jeg tyk ud i den her?"....."
Sådan forestillede vi os det ville gå, men de to Build a Bear-skønheder opførte sig eksemplarisk under hele optagelsen. Når vi ser bort fra de gange hvor de nægtede at blive stående, men i stedet tiltede sidelæns ned af stolen eller gik i gulvet med næsen først.
Nu vi er i afdelingen for strikkede mærkværdigheder, skulle man måske strikke en blomstret corsage med indlagte stivere til ham hér. Det er vist ikke kun på husstandens tobenede at bugen hænger lidt.








