100% monteringsfri...

...., og hvis man så, modsat mig, er en knag til at strikkehæfte enderne, så behøver man faktisk overhovedet ikke løfte synålen for at færdiggøre denne skråtstrikkede dimsedut.

Grundet historisk dårlig hårdag (efter cykeltur i monsun-agtigt regnvejr) må I undvære et af de sædvanlige spejlselvportrætter. Tror snart jeg investerer i en gine, for at skåne mine stakkels læsere for udsigten til uregerligt strithår og overflødige kilo.


Nåmenbortsetfradet, så er jeg stadig supergodt tilfreds med snittet på sweateren. Denne gang er den lavet "rigtigt", nu vidste jeg jo på forhånd hvordan den skulle ende med at se ud, så jeg kom rigtigt fra start.
I V'et i nakken har jeg hæklet en snøre, modsat den hvide skråtstrikkede, hvor jeg er nødt til at hæfte den fast til bh-stropperne med sikkerhedsnåle for at den ikke skal falde ned over armene.
Jeg kan så i dette lukkede forum betro jer, at det kommer til ret dramatiske tumultagtige scener, når man står i bulderravende mørke i soveværelset, alle i huset sover, hiver trøjen over hovedet og......., sidder fast. Fordi man har glemt at afmontere sikkerhedsnålene.

Opskriften ligger her, hvor jeg i nær fremtid (yeah right!!!!!, som dengang jeg lovede at blogge minimum 2 gange om ugen) lægger resten af mine selvkomponerede ting ind. Fri afbenyttelse og alt det der, men læg lige dit navn i kommentarfeltet under opskriften, hvis du napper den. Bare så jeg kan se om det har interesse for andre end mig. Bær over, Rasmilla-siden er stadig under opbygning.

Aahhhhhh....

....der er ikke noget som en god kaffepause med indlagt www-surfing på jobbet.
Det er som regel bare dyrt! Heller ikke denne gang gik Visa-kortet fri - så vupti! - røg disse to i indkøbskurven:

Nu er det altså ikke fordi jeg venter mig eller noget, men lige Knits for Babies & Toddlers bladrede jeg igennem på gårsdagens strikkeslaberads og faldt pladask for de søde modeller. Den måtte jeg bare eje på min egen reol.
Og enhver ved jo hvor dumt det er kun at bestille én ting når nu man bestiller hjem fra det store udland, så Wendy røg med i købet. Back to work...

Gaveregn

Se lige her..., hva' ba' for nogle gode gaver jeg fik i går da jeg afholdt strik-in.

Her er både til pindene, vindueskarmen, ganen, hænderne, læberne, bogreolen og sidebenene.
Hvor heldig har man lige lov at være på sådan en almindelig søndag.
Naarrj, helt almindelig var den jo ikke, for jeg havde besøg af de skønneste inspirerende, sjove og motiverende kvinder.
Kære Jeanette, Vibeke; Vivian; Linda T, Pia T, Tina, Britt, Marie-Louise, Mette, Linda J og Rikke, 1000 tak for de skønne gaver og en dejlig dejlig eftermiddag.

At genoprette tillid (eller bestikkelsens kunst...?)

Efter fiaskoerne beskrevet i forrige post, er jeg blevet anbefalet at strikke sokker. Ganske udmærket idé, men jeg kunne godt se at der skulle noget ekstra til for at genoprette tilliden fra sønnike´s side.
Derfor har jeg bestilte disse noble nøgler til den fodboldgale yngling der i disse dage tæller ned til VM-start:

Han betvivler i alvorlig grad mine evner udi strikningens ædle kunst, og ser med skeptisk mine på mig når jeg siger at jeg sagtens kan fixe hans raglan (det bliver så bare ikke foreløbig, den er arkiveret på fjernlageret. Hvad jeg ikke fortalte ham...), men mon ikke et par futteraler i ægte VM-farver kan holde ham hen?

Iøvrigt; 1000 tak for alle jeres søde kommentarer til min skråtstrikkede rib. Jeg bliver meget rørt.

Til Stina og Marianne Skutskär: Opskriften er oprindelig fra Loop-d-loop, men den fungerede slet ikke. Derfor blev den strikket helt forfra "ud af hovedet". Mine noter er blevet væk (du er et rodehoved Sanne!), men jeg skal snart i gang med én mere i samme garn, så lover jeg at skrive opskriften samtidig og sende til jer. Marianne kan du ikke lige sende mig din mailadresse?

Succesoplevelse søges

Hvad hulen er der sket? Jeg kan åbenbart ikke finde ud af at strikke mere - alt hvad jeg kommer i nærheden af går helt galt.

Først var der den japanske rib. Dejligt underholdende undervejs, når man lige fratrækker MI's sudokuagtige opskrift og garnoplevelsen (New Clola fra Pulsen). Magen til sejt, stift fedtet stads skal man lede længe efter, men det strikkede bliver fintfint. Bortset fra når jeg forsøger mig....

Nåmenaltså "japaneren" blev færdigjort, smækket sammen og prøvet....#¤"%%!=!!&%#?"!!!!!!! Den er dælme 2 numre for stor! Jeg har s.. da overholdt alle mål og strikkefastheder, strikket den i medium (og jeg er altså ikke nogen sylfide, lad det være sagt med det samme). Hvordan h..... kan den så blive for stor???
Nu er den flyttet hjemmefra, til min gode veninde, hvor den sikkert får et godt hjem.

Efter den fiasko måtte jeg i gang med noget ligeudaflandevejen idiotsikret strik. Raglan til Rasmus efter anvisninger fra Ann Budds ellers udmærkede skema'er i Knitters handy book of sweater patterns.
Åbenbart er der grænser for hvor idiotsikker man kan gøre en opskrift. I hvert tilfælde sidder den helt galt på ungersvenden; for lang + for smal + for små ærmegab + for lange ærmer!!!

F... strikning! - gider snart ikke mere....