Välkomna till Drakaberga
Hejdaws!
Det er lææænge siden sidst hva'? Håber I er med endnu, hvis ikke er det bare ærgeligt, så skriver jeg bare til mig selv.
Nåmenaltså, jeg har jo været lidt optaget til anden side. Bevares jeg har da strikket og hæklet til om ikke til den store guldmedalje, så til en alvorlig belastnings-skade i nakken og højre arm - av for s...., siger jeg bare. Det er prisen for at køre et Prinsesvøb (jeps nr. 4 - jeg er temmelig hardcore i prinsesvøbsstrikning) igennem på knap 14 dage. Endnu en kollega er gjort glad (skulle jeg mon have valgt en mindre arbejdsplads med knap så fødedygtige kolleger? - hhmmm?)
Nå jo, nu kom jeg fra det igen..., sagde jo jeg var optaget af andre ting. Faktisk så optaget at jeg har haft svært ved også at rumme at skulle glæde mig til en vis årlig strikkebegivenhed, der løber af stablen her i den kommende weekend. Har halvhjertet pakket et par tasker med garn og bøger der skal sælges, men har ikke rigtigt fået lagt sjæl i udvælgelsen. Nu må vi se om det kan kaste noget af sig.
Arj altså, det ender med at jeg glemmer hvad det egentlig var jeg skulle vise jer.
Her kommer det:
Vi har søgt i mange måneder, kørt tusinder af forgæves kilometer, haft søvnløse nætter og ukoncentrerede dage og endelig fandt vi det....... Drakaberga bliver vores - papirerne er på vej.Har stadig ikke rigtigt fattet det - men hold da k.... hvor jeg glæder mig til at strikke i kakkelovnens skær.








