Got ya!

Jeg er blevet fanget med paraderne nede....
På flere fronter - hæhæ.

1) Jeg har længe (faktisk lige siden de dukkede op første gang) sagt at jeg i hvert tilfælde ikke havde tid, ikke orkede, på ingen måde har lyst til at udstille mit garnlager offentligt worldwide (ok, dét agter jeg så heller ikke at gøre), etc etc. Ved s.. ikke lige hvad der gik galt, for lige pludselig er det mig der sidder spændt og overvåger skærmen og log-in'et til de hellige haller der rykker laaangsomt nærmere.

Found you!
You signed up on October 24, 2007
You are #48182 on the list.
10224 people are ahead of you in line.
2979 people are behind you in line.
69% of the list has been invited so far

Glæder mig faktisk rigtigt meget.

2) og så røg jeg guddødemig også på den dér Pay-It-Forward-vogn. Har lurepasset længe, men fik altså en god idé til hvad der kan glædes med ude i det ganske land. Og at jeg så indenfor et års tid kan afvente en gave fra Anne herself. Gyyyys, det glæder jeg mig også til.

Jeg blogger lige Pay-It-Forward reglerne i en kommende post.

Sanne B - fuld af forventning

Tagged

Jeg er blevet tagged af Britt. Synes altså det er sjovt med sådan nogle tags, også selvom jeg er dybt modstander af kædebreve o.lign. Men disse tags og meme'er der engang imellem bølger over blogland er hyggelige. Jeg lærer hver gang noget om den enkelte blogger. Egentlig er det også sjovt at blive tvunget til at tænke lidt over givne emner om sig selv.

Nå her kommer 7'eren. Ridser først lige reglerne op som foreskrevet:

1. Link til den der har tagget dig (se ovenfor)
2. Fortæl 7 sandheder om dig selv
3. Send videre til 7 andre bloggere
4. læg en besked i deres blog om at de er tagget
   
   
   1) Jeg har en skorpion (mit stjernetegn) tatoveret på indersiden af højre håndled.
   Den sidder dér, hvor den for evigt skal minde mig om den jeg er, - at jeg skal huske at holde fast i mig selv og min egen mening og mine egne tanker. For mig er skorpionen (både dyret og stjernetegnet) både skræmmende og fascinerende, præcis som livet selv. Der ligger mange tanker og meget symbolik bag min skorpion, den er ikke ”bare” en tatovering.
   
   2) Nu skal man jo passe på hvad man siger (banker lige under bordet), men livet har indtil videre behandlet mig nogenlunde skånsomt. Vist har der været bump på livets stillevej, men jeg har støddæmperne i orden, så jeg klarer altid at komme ud på den gode asfalt igen.
   
   3) Jeg strikker ALDRIG 100% efter opskriften. Laver altid mine egne tilretninger og fortolkninger. Desuden strikker jeg næsten altid en kladde, dvs laver stort set altid flere versioner af den samme model.
   
   4) Jeg tror på sjælens vandring, og at vi alle har været her før og at vi også kommer tilbage efter dette liv. Jeg tror på at de mennesker der omgiver os, har vi med os fra tidligere liv og derfor vil døden aldrig være et definitivt farvel, men snarere en pause indtil vi ses igen.
   
   5) Jeg samler på motto’er og er en sand motto-tyv. Mine pt yndlings er Liselottes ”Hvis livet giver dig citroner, ligger lemonade lige til højrebenet” og Dana’s ”Jeg har teenagere, nu forstår jeg hvorfor nogle dyr æder deres eget afkom”.
   
   6) Hvis ikke det var for min mand, ville jeg bo udelukkende omgivet af containerfund. Elsker gamle udtjente ting, der kan fikses lidt op og få nyt liv.
   Hundedrengene får nogle ekstralange gåture de dage hvor der bliver sat ud til storskrald her i kvarteret. Vi kan så vende hjem med en komplet adresseliste og ruteplan hvor der skal afhentes diverse kommoder, havesæt, kurve etc…
   
   7) Jeg kan på ingen måde parallelparkere.
   

Jeg tagger videre til disse (som sikkert er blevet tagget allerede, men så har jeg da gjort mit): Julie, Jane, Susanne, Helle, Heidi, Tina og Linda T.

Ja ja, jeg er på vej.....

Jeg er blevet tagget af Britt og går lige og summer lidt over de 7 punkter. Coming up....

Også har jeg jo været til festival. Suk... Hvor var det skønt.
- At se alle de dejlige mennesker som jeg normalt kun "taler" med via mail og hvis liv jeg følger via deres blogs. Det er sjovt og nogen gange underligt at få sat et ansigt på navnet.
- Og at gense mine dejlige strikkeveninder, som jeg ser IRL lidt oftere end til den årlige kongres. - Og at give dem et rigtigt IRL-kram og ikke kun en cyberversion.

Jeg kan slet ikke forstå at weekenden kom og gik så hurtigt, og selvom jeg skar søvnbehovet ned til et absolut minimum så synes jeg stadig ikke at der var tid nok.
Kameraet var ikke med på turen, så billeder må I se hos nogle af de andre. Og nok kan man rundt omkring se billeder derfra og det ser da også hyggeligt ud og alt det dér, men stemningen er helt uladsiggørlig at gengive på billeder, også selvom man i disse tider kører digitalt og alting.

Lad mig bare slå fast med det samme at jeg kom hjem med noget mere end jeg tog afsted med. Jeg har indkøbt lækre sager, noget er allerede øremærket og strikkeprøver i fuld gang, andet var bare til reolen, bare fordi det var så pænt, og en ved jo aldrig hvad én får brug for....
Billeder af indkøbene følger.

Min hjerne nærmer sig overophedning af al den inspiration der er væltet ind over mig i weekendens løb, og mine arme kan slet ikke følge med i det tempo jeg gerne vil strikke i.