Overtegnet ordrebog

Pyha, jeg er i syv(hundrede) sind.
Har lige modtaget det nye hæfte fra Navia. Kvik og venlig betjening hos Eventyrgarn - tak Gitte.

Men nøøøøjjjj mand, jeg er jo nødt til at strikke halvdelen af hæftet. Pokkers også, troede lige jeg have minimalt styr på to-do listen, men det skulle åbenbart være løgn.

Jeg er simpelthen nødt til at kaste mig over disse. BobBobBobbumbum......, men hvilken skal jeg vælge først? Og hvad så med Ønskekappen? Og de 17 ngl Alaska der ligger og venter på deres tur? Og de 9 ngl Merci der venter på deres? Og Prinsesvøb nr 10 som også er i fuld gang?

Arrrggghhhh!!!!!

Iøvrigt 1000 tak for alle jeres søde kommentarer, til Maple 2, mit liv, bloggen, etc. Jeg er ikke så god til at få svaret tilbage på jeres kommentarer, men I skal vide at de varmer mig langt ind i sjælen. På dårlige dage klikker jeg rundt imellem dem og genlæser og så skinner solen pludselig igen.

Sanne B - helt paralyseret af valgmuligheder

Nødvendigheds-strik

Det er sjovt.... I betragtning af hvor meget jeg strikker, både til mig selv og andre, er det beskæmmende at se hvor ringe forfatning mine job-sjaler er i. De er bare usle. Okay, det er også bare ”skuffesjaler”, men de er uundværlige når man arbejder ved vinduespladsen i et gammelt københavnerhus. Det trækker en halv pelikan nogle gange. Og så er det at jeg (og engang imellem frysende kolleger) må trække i et sjal. Og de er altså ynkelige, de er skæve, hullede, fnulrer og jeg ved ikke hvad. Derfor er jeg i gang med at blive opgraderet på sjalsfronten. Første emne på pinden er SuperKarlas ønskekappe fra Karen Noe. I discountversionen med sort/grå/lilla Kauni effekt. Orv mand, den er sjov at strikke. Teknikken er neverkont og diverse hulmønstre. Stærkt vanedannede, må liiiige have en firkant mere, også selvom det er sen aften, så den koster noget på søvnkontoen.


Her i starten er sjalet stadig noget bulet og ujævnt. Ligner mest noget der skal dryptørre med påmonterede dugklemmer, så jeg slipper nok ikke for at blokke det når det er helt færdigt. Noget jeg normalt aldrig gør, synes at det strikkede ”dør” og mister spændingen ved blokning, men i dette tilfælde er det vist nødvendigt. Nå, jeg smutter. Skal lige lave en firkant mere....

Velkommen lille babydreng

Det vrimler med babyer i blogland for tiden, hvilket er rigtig skønt. Jeg elsker babyer.
I min privatsfære er der sørme også dumpet en lille babydreng ned. Min skønne veninde er blevet mormor, sådan ca 15 år før forventet. Men når det nu skal være, så kunne denne lille lækkerhed ikke vælge en bedre mor og en bedre familie at dumpe ned i. Stol trygt på at han er hudløs på kinderne inden ugen er omme, med alt det kysseri han skal stå model til. Ungerne og jeg tog på barselsvisit i går aftes på Hvidovre Hospital, og med havde vi bl.a. denne lille trøje.

Frode fra design-club.dk. Opskrift og det originale Duo Silk Merino er købt for læææænge siden hos Pinnsvindesign i Norge (her er der altså tale om virkelig hurtig ekspedition). Men tænk, jeg nænnede simpelthen ikke at strikke den lille babybluse op i SilkeDuo'en. Det er så blødt, blankt og luksusagtigt, at bare tanken om en gang bananmos ned af maven gjorde mig ked.
Så jeg har altså gemt garnet til en anden god gang (og hvis du har nogle idéer til hvad jeg kan bruge 2x50gr Duo Silke til, modtages de gerne), og i stedet brugt gode gamle taknemmelige Merci. Den kan jo næsten tåle hvadsomhelst, så den er altså mere egnet til travl baby-hverdag end en fin lille silkesag der skal håndvaskes skånsomt.

Faktaboks:
Opskrift: Frode fra Design-club.dk
Garn: Merci fra Filcolana, knap 1 ngl af hver farve.
Pinde: 2½, ganske almindelige slavepinde. Addi Turbo er alt for glatte til Merci'en. Addi Lace er indkøbt til fremtidige Merci-projekter.
Rettelser: Jeg har strikket retmasken drejet på hver 2. omgang, ellers bliver den enlige retmaske monstergrim når jeg strikker rundt.

Endnu en Maple

Imens jeg venter på Amimonos forår/sommer-kollektion, har jeg begået endnu en Maple. Denne gang i Tussah Silke og Spinni. Og jeg elskerelskerELSKER den. Ligesom 1’eren. Det er bare det skønneste design, den sidder fint og feminimt. Belært af erfaring har jeg droppet konceptet med knap og knaphul og lukker i stedet med en sjalspind eller en broche, afhængig af hvad jeg lige kan finde på vej ud af døren om morgenen.


Jeg ærgrer mig lidt, nej faktisk temmelig meget, over at jeg ikke lavede perlestrik i ærmekanterne i stedet for rib. Ribkanten bukker hele tiden indad, hvilket den også gør på Maple 1. Da jeg startede overvejede jeg at lave kanterne i perlestrik, som er lidt mere formfast end rib, ved egentlig ikke hvorfor jeg ikke gjorde det. Dumt.
Og bare fordi jeg er så vild med faconen, kunne jeg godt finde på at lave en sommerversion i bomuld, måske med fint hulmønster? Hhhmmm, må vist til tegnebrættet….
Faktaboks:
Opskrift: Maple fra Helga Isager/Amimono.
Man tror jo det er løgn, men opskriften er fejlfri, sådan næsten altså. Eneste fejl, er at man ikke kan nå alle udtagninger indenfor de angivne 6 cm i starten. Minor detail, jeg har bare udeladt den sidste indtagning, for jeg ville absolut ikke have den længere.
Pinde: Addi Turbo nr 4
Garn: Tussah Silke og Spinni
Den er hedehuleHOT. En klar favorit.

Det var en lørdag aften

Sokker er sjældent set her på adressen, men engang imellem må jeg alligevel bøje mig og flikke et par sammen.
Jeg havde butikslørdag i går (= jeg afløser min veninde i hendes garnbutik ca. hver anden lørdag. Ja jeg ved det, jeg er snydeheldig at have sådan en tjans). Nå, men altså – Hjertegarn har hittet på en ny farvekombi til deres ragsok-garn, butikken har lige taget den hjem, og jeg skal lige love for at vi er kommet over i departementet for spøg og skæmt. Der er fuld fart på paletten, ikke meget af tilbage af det gamle traditionelle ragsok-look. Datterbarnet var ikke sen til at ønske sig et par hyggeragsokker til at tøffe rundt i ude på ”psyk’en”.
I bund og grund synes jeg sokkestrikning er dødsygt, derfor er det så sjældent at jeg kaster mig ud i det, uagtet at jeg nok kan præstere 7-8 kilo strømpegarn på lageret (hvem har dog købt alt det...? jeg forstår det simpelthen ikke???), og når nu de er så kedelige at strikke skal det bare overståes. Som sagt så gjort, det tog lige lørdag aften, og en lille smule af natten, så var de klar. Hæftet og det hele.

Den opmærksomme læser vil notere sig at de ikke er ens. Jeg får nervøse trækninger over det, men der var en fejl i farverapporten i det ene nøgle og hvis det skulle udbedres skulle jeg tage hul på nøgle nr. 3. Nærig blev jeg, og så synes jeg egentlig også at det er rimeligt blæret at have udnyttet garnet 99,99%. Se billedet med resterne, der er måske max 50 cm tilovers af de to nøgler garn.

Fakta:
Garn: 100 gr Jaquard Strømpegarn fra Hjertegarn.
Pinde: Nr. 4
Opskrift: 36m, 45 omg til skaft, timeglashæl, 37 omg til fod, indtagninger i begge sider x 5, aflukning til båndtå = str 37

Strik OG tænk !

Måske skulle man bare droppe det strikkeri der. Det går jo alligevel ikke særligt godt.
Har nu afsluttet nr. 2 påfugleponchocapé med total fiasko til følge. Der er ingen grund til at fotodokumentere, den ser (også) ud af h…. til.
Der er bare noget jeg ikke forstår?
Sagt i al ubeskedenhed så er jeg faktisk ret god til at strikke, mestrer de fleste teknikker nogenlunde ubesværet.
Jeg er også ret god til at tænke.
Problemet opstår først når disse to discipliner skal kombineres og udføres simultant, så går det heeeeelt galt.
Altså, Fornylig udtænkte jeg en påfugleponchocapé, altså en kort poncho i påfuglemønster (”det er jo det vi kan”, er der engang en klog strikker der har sagt). Tænkte længe og grundigt, der var jo det der med udtagninger midt i mønsterrapporten….og gik i gang. Jaja, bare derudaf for fuld fart i Lima Peru-uld fra Hjertegarn. Tænkte den lige skulle have en fiks, lille kant til afslutning. Lavede den fra ”Sødt og Blødt…. Nå men det blev bare slet ikke godt. Den fikse (?) lille (??) kant var bare for meget. Øv. Desuden skulle der ændres i udtagningerne langs ærmerne. Gad ikke pille op, så jeg startede bare forfra med nye beregninger, denne gang i Vivaldi og Cotton Viscose fra Garnstudio. Strikke strikke strikke. Kedeligt var det med de laaaaaange omgange til sidst. Men jeg blev stædigt ved for ude for enden af den sidst aflukkede maske ventede starttilladelse til Haven.
Nå, blev så færdig i går aftes. Prøve prøve……, hvad hulen????? Jeg har fanden dyleme gjort det igen! Lavet udtagningerne langs armene, så den blev alt for vid!!!
Uendeligt mange timers dødssyg strikning, lige til at hive op igen. Og så får jeg ovenikøbet fornøjelse af at pille op i mohair. Jubiii, hvor heldig har man lige lov at være? Min uge bliver simpelthen for deprimerende hvis jeg begynder at pille op nu, så foreløbig er ponchohelvede nr 2 smidt ned i posen til nr 1.
Måtte sætte mig stille hen i en krog og strikke lidt på Prinsesvøb #10. Det ved man sgu da hvad er. Og jeg behøver slet ikke at tænke. Hvilket nok er bedst….

Hjertet føler....

Som I nok ved lever jeg jo en lykkelig dankort-løs tilværelse. Nemt og ukompliceret……for det meste. Men forleden dag fik jeg en uimodståelig trang til et tykt langt råhvidt ”bamset” halstørklæde. Kort sagt, mit liv ville ikke være perfekt før jeg kunne vikle Haven under dobbelthagerne. Men ak. Bogen med opskriften er kun (så vidt jeg ved) til købs i udlandet.


Tænketænke…..så mailede jeg til søde Britt. Hun har hjulpet mig før, når det er knebet med at komme igennem betalingsanlægget på udenlandske sites og det var hun ikke sen til at gøre igen. Tak Britt, bogen blev bestilt i sidste uge og i dag lå den så i postkassen. Udover Haven er der et par modeller mere der fortjener en plads på to-do listen. Og når man får ondt i armene af al strikkeriet, kan man bruge mange timer på at kigge på de smukke billeder i bogen. Den vinder afgjort for hver gang jeg åbner den.
Lige i dag var bare den bedste dag den kunne ankomme. Mine mandage er svære for tiden. Mandag morgen kysser jeg mit lille Mille-smertensbarn farvel, vel vidende at jeg ikke ser hende igen før fredag eftermiddag. Mandag til fredag er der behandlere, læger og psykologer på ungdomspsyk.afd på Bispebjerg Hospital, der dirker hendes forpinte sind op og lærer hende at leve i livet og at passe på sig selv og sin skrøbelige sjæl. Jeg er meget taknemmelig for deres hjælp og betaler min skat med glæde, vi får valuta for pengene, men jeg savner. Og det gør ondt.
På sådan en mandag aften, helt alene, mand på aftenvagt og mindstebarn til banko med farmor, er Heartfelt god for sjælen.
Men selvom jeg fryser om halsen er der nedlagt startforbud til Haven. Jeg skal først være klar med endnu en påfugleponchocapé. Endnu én? Jaja, jeg har jo vanen tro, strikket en kladde først. Mere om det senere. Må videre med de sidste 13 endeløse omgange.

Og så er jeg blevet tagget af Charlotte. Jeg er godt nok blevet 7-tagget før for lang tid siden, men mon ikke jeg kan diske op med 7 nye sandheder?

Wisteria

Jeg er ikke et hue-menneske. Eller det har jeg i hvert tilfælde ikke været indtil nu. Men Wisteria har omvendt mig. Jeg elsker bare den hue og jeg skal fluks strikke mig 7 mere. Mindst. En hyggelig lille Helga Isager-model som vanen tro, ser fuldstændigt anderledes ud, end på Amimonos hjemmeside.
Se selv:
Se bort fra huens fyld, I gør jer ikke begreb om hvor svært det er at tage et selvportræt med fokus på øverste del af anatomien, uden at se fuldstændigt bøvet og sløret ud.
Fakta:
Opskrift: Wisteria fra Amimono
Garn: 2 tr-Kauni, strikket dobbelt.
Pinde: Addi turbo rundp nr. 5, + strømpepinde
Rettelser: Åh ja, det er jo en Helga. Der var lige et forkert maskeantal, en komplet uforståelighed og, samt en mærkværdig måde at starte på. Men det ville jo næsten være kedeligt hvis den var fejlfri (eller….?)
Næste gang: Vil jeg strikke ribben et par omgange længere og måske også forlænge pullen en anelse. Detaljer, synes den er skøn anyway.