Endnu et dejligt strik-in...

...blev afholdt hos Bente T i Hejninge (ved Slagelse, for os der ikke er så geografi-stærke). Hyggeligt som altid, var det at se garvede (og en enkelt semi-garvet) webstrikkere. Vanen tro blev der strikket og sludresladret til den store guldmedalje og halet lækkert hjemmebag indenbords. Igen er det bevist at det absolut ikke er for langt at køre 2 x 100 km for et godt strik-in.

Desværre fik jeg ikke foreviget Bente's arbejdsværelse (og kald lige det lige et værelse én gang til! Tror det var dobbelt så stort som grundplanet på mit hus!) Jeg siger bare;... hvis jeg var begunstiget med et sådant kreativt værksted blev jeg derinde for altid. Arj ok, måske ville jeg lige kigge ud juleaften.

Apropos juleaften, så er vi jo gået ind i den tid, hvor ikke alt på pindene bliver offentliggjort.
Tager dog billeder d kan beskues fra den 25. december. Jeg kan dog røbe så meget at jeg er i gang med et Shetland Shawl = Prinsesvøb. Nøjagtig magen til det Mary havde beviklet den kommende tronfølger med. Til at starte med er det en lille smule trivielt (lutter retstrik er temmeligt dræbende) , men nu varer det ikke længe inden jeg kan gå i krig med kanterne.

Man får de ømmeste fødder....

...og ditto bankkonto, af at tilbringe 4 dage i Paris!
Camilla beskrev det meget rammende; "Mor jeg har det som nogle af mine gamle Barbie-dukker"...., på mit ansigtsudtryk kunne hun se jeg ikke heeeelt havde fattet meningen, "Ja, altså dem hvor jeg hev benene af".
Øj for en dejlig miniferie, temmelig stressende, men alligevel dejlig. Og så har jeg gjort en erfaring jeg ikke troede mulig; man kan få så ømme ben og fødder at man ikke kan strikke!! Vi var på farten fra tidlig morgen til sen aften, hvor vi nærmest faldt bevidstløse om på hotelværelset, mættede af indtryk. Og Paris er uden tvivl den storby med flest trapper!!

Inden vi rejste havde jeg i et svagt øjeblik lovet Rasmus, at hans trøje ville være klar til at komme med, ergo sad den altopofrende moder og monterede snoningstrøje til kl. halvto om natten. Den samme nat hvor hele familien skulle op kl. 4 for at nå den tidlige morgenflyver!
Her er beviset:

Hætten blev lidt for lille (og eftersom jeg ikke gider pille det hele op for at strikke den længere, er den blevet nedgraderet til blot at være pynt), og striberne vender forkert! Mens jeg strikkede havde jeg ikke et øjeblik overvejet at tyngdepunktet i trøjen visuelt set, ligger helt forkert når den bredeste stribe er øverst i stedet for nederst. Dét ved jeg så nu! Selvom jeg har det helt umådeligt svært med ting der ikke helt harmonerer, har jeg besluttet at den må blive som den er. Modtageren er heldigvis glad og fuldstændigt ligeglad med tyngdepunkter og visuelle udtryk.

Frem med sovepose og termokande...

For nu er der kø-tilbud hos Sanne B's lagersalg!

Der skal gøres plads til nyindkøb, derfor rydder jeg ud i lageret.
Klik på "udsalgs"-skiltet til højre, så skal du bare se løjer...

Kik jævnligt forbi, der kommer mere på efterhånden.

En lille ny i familien

Vi har fået en lille ny i familien. En lille ny bil altså.
Selvom jeg er vild med min lille rappe bil, gav det alligevel et stik i hjertet da de kørte væk med den gamle blå flyder. Lidt a la når man står hos dyrlægen og siger farvel til et gammelt elsket kæledyr. Ok, jeg tudede ikke da den gamle blå forsvandt i horisonten, men det var lige før..., i vores familie har vi et meget personligt forhold til vores biler.
Og lad mig bare indrømme det; jeg elsker dem, bilerne altså! Jeg taler glad og gerne (og længe) med om motorstørrelser, udstyrspakker, akselafstand mv. Tag mig med til en biludstilling og lad mig sidde i de nyeste hippe udstillingsmodeller, vend ryggen til så jeg kan trykke på alle knapperne og få det hele til at lyse og blinke, så er jeg kisteglad.

Det må være en gammel skade fra min skoletid, hvor jeg altid hang ud med drengene og gjorde som dem. Det eneste jeg vist holdt mig fra var længdetisnings- og bøvsekonkurrencer. Ikke fordi jeg ikke gad, men mere fordi jeg altid var ved at kaste op hvis jeg skulle bøvse på kommando. Ikke særligt ladylike når jeg lige tænker efter....

Nå, næste post skal nok indeholde lidt strikrelateret stof, lidt om salg fra overskudslageret i kælderen, og nok også lidt om dogmestrik...

Et år er lang tid

Her meget sent tirsdag aften er jeg ved at komme til hægterne igen, efter den årlige strikkekongres blandt webstrikkerne.
Nærmere paradis på jorden kommer man nok ikke. Jeg har grint, spist, snakket og strikket mig til noget nær dødlignende udmattelse - lækkert! Og nedtællingen til næste års Webstrikfestival er allerede startet. Et år er lang tid... suk...

Inden længe publiceres et samlet fotoalbum på Webstrik, derfor vil jeg kun bringe et enkelt øjebliksbillede; det taler næsten for sig selv, men bemærk alligevel koncentrationen og morskaben der lyser ud af øjnene på disse portrætterede webstrikkere:
Nu var det jo ikke udelukkende fis og ballade alt sammen, lørdag bød så sandelig på relevante faglige tilbud, bl.a. har jeg nu lært at dominostrikke og at lave timeglashæl (sådan nogenlunde).

I skal da heller ikke snydes for et lille blik på alle nyerhvervelserne.
Nu er det jo ikke fordi jeg ligefrem mangler garn, men jeg trænger, og det var billigt (noget af det), og tænk hvis nogle andre købte det for næsen af mig (gyyyys, sikke´en væmmelig tanke).

Nu mangler jeg bare....

...oldemors sofa i uopskåret mekka og fløjlsgardinerne.
Som I kan se har jeg nyindrettet, hængt lidt billeder op osv, og gjort bloggen lidt mere hyggelig.
Jeg har vilde planer om mere, men det må komme henadvejen. Der går jo dyrebar strikketid tabt når man sidder og leger indretningsarkitekt i timevis.
Derfor er det kun blevet til et enkelt halstørklæde i Unikat fra Zitron.
Egentlig stod det langt nede på to-do listen, men gentagne møder med Williams lille hundemund, tog på de dyrebare fibre, så det var bare om at få det strikket op.
Man kan vel sige at William er en "process- terminator", det er kun garn og igangværende strikketøj han kaster sig over i ubevogtede øjeblikke, færdige projekter interesserer ham tilsyneladende ikke.
Nå, tilbage til halstørklædet; garnet var egentlig bestilt specielt til at passe til min nye cognacfarvede skindjakke, men snipsnapsnude - gemalen fandt at det passede meget bedre til hans jakke end min, så Sanne B må finde på et nyt halstørklæde til sig selv. Hvilket jo ikke gør så meget......, pusler allerede med en ny idé (selvfølgelig) i brune og lysrøde nuancer.